MIN FIAT 1800 historie

 


"Fiat 1800B. fra 1966. Der medfølger div. motorer og gearkasser, samt i hundredvis af andre nye og brugte dele. Sælges til højest bud over 5000, -" sådan stod der på www.dba.dk, under veteranbiler.

Det var satans, tænkte jeg... findes der virkelig flere af dem tilbage i Danmark, og som ikke er fuldstændig rustet væk. Der gik ikke andet end 5 minutter før jeg havde Hans i røret.

Hans bor i Thyborøn, og har haft 1800´ siden 1975. Han var tæt på at blive fornærmet da jeg forsigtigt spurte om den kunne køre. "Jow", svarede han, "den ska´ da bare lige lades op, så spinder den som en mis"

Jeg fik en længere snak med Hans, og blev selvfølgelig enig med ham om at hans gamle Fiat 1800 skulle emigrere fra Vesterhavsbyen til Nordsjælland. Men som Hans sagde,

"Du skal nok komme i en lille lastbil, hvis du skal have alle reservedelene med dig"

1800´ havde været uden nummerplader i seks år, og havde altid stået i garage. Hans fortalte at han, siden 1975, havde sat bilen i stand tre gange, og senest ca. fem - seks år før han afmeldte den. Dvs. at den sidst blev sat i stand for ca. 11-12 år siden. Ved sidste omgang, blev alt i undervogn afmonteret, sandblæst og metalliseret.

De nymalede dele blev, dem der kunne, monteret med rustfrie bolte / møtrikker.

Straks ringede jeg til min far, fortalte ham hvad jeg havde set, og at jeg havde talt med Hans i Thyborøn.

Jeg glemte helt at trække vejret, mens jeg samtidig udtrykte min "lille" tvivl, om jeg overhovedet skulle involvere mig i en Fiat, fra samme år som jeg er født.

Min fars kommentar var ganske kort,

"Hvornår kører vi??"

Jeg bookede en gammel postbil med alukasse og lift hos www.lejetlig.dk, og måtte vente i 15 dage før puslespillet gik op, med varevogn, pasning af børn m.m.

15 dage er sgu´ længe.......uden at sove... ØV

Fem dage før jeg skulle af sted, ringede jeg til Hans, for at fortælle at alt var planlagt, og at vi ville ankomme i Thyborøn, et sted mellem kl. 11.00 & 12.00.

"Jamen, så sørger jeg for en bid brød og en lille en til halsen " sagde Hans.

Hans havde efterhånden fortalt mig en hel masse om bilen. Blandt andet havde han på et tidspunkt udskiftet bænksædet foran til to enkelte forstole fra en Fiat 130, da det gamle sæde ikke kunne mere. Hans havde også ændret gearskiftet fra ratgear til bundgear. Bundgearet var noget han havde købt hos en ophugger, og ifølge min far, så er der tale om et kit-sæt som blev fremstillet af "Nardi" i Italien.

Hans fortalte også at der var monteret en ekstra varmeapparat bag bagsædet. Min far husker at have set det før, men mente dog kun at have set det i en enkelt Fiat 2300.

Jeg spurte Hans, og ganske rigtigt, så havde han afmonteret det fra en 2300, som har havde fundet hos en auto ophugger.

Tur / retur til Thyborøn

Endelig kom den ventede Lørdag, og jeg hentede min far og min nevø, Thomas klokken 6 om morgenen. Termokanderne var fyldt med frisk varm kaffe, og vi vendte den gamle postbil fra Helsingør mod Thyborøn.

Jeg satte min lid til at den gamle Fiat 1800 kunne klare hjemturen på de små 500 km, så jeg havde medbragt et sæt prøvenummerplader, som jeg havde lånt af min gode ven Per, som har et lille autoværksted i Ålsgårde.

Per havde rystet på hovedet af mig, med kommentarer som "Hvad fanden vil du med den" og "Så længe der ikke står Aston Martin på den, så er det ikke noget for mig"

Gud-ske-tak-og-lov. Sæt nu alle havde den samme smag som mig, , så havde jeg ikke sluppet med 5.000 for min drømmebil....,

Jeg er dog ikke så naiv, andet end at værktøjskassen også var pakket, og stod bag i Transitten, sammen med en god håndfuld flyttekasser, til nogle af de mange reservedele som vi skulle have med hjem.

Turen til Thyborøn var lang, nok også fordi vi alle var spændte på at se den gamle bil, men så sandelig også fordi, når man kører i en Ford Transit, med en 2 l. benzinmotor og med alukasse, så går det altså ikke så stærkt. Kunne Transitten ane en bakke i det fjerne, så måtte den ned i 4. gear.. og det var med tom kasse...

Da klokken var ca. 11.15 rullede postbilen forbi byskiltet i Thyborøn. Jeg ringede til Hans, for lige at blive guidet det sidste stykke af vejen.

"Når du kommer ud af vejen, kan du ikke undgå at se hvor jeg bor ", sagde Hans,

"Jeg har sat reklamebilen ud til fortovskanten"

Stor var glæden inde i postbilen, da vi så den blå Fiat 1800 holde inde ved Hans´ hus.

Vi blev modtaget af Hans, som er en meget rar fyr. Vi kredsede rundt om vidunderet, som absolut matchede alt hvad Hans havde fortalt.

Hans bød os inden for til en bid brød og en lille en til halsen, mens snakken gik om gamle biler.

Efter en god frokost gik vi ud i Hans´ garage, hvor han pegede på en 1800 og en 2100 motor, samt en 2300 motor, som var adskilt. Så lå der en forrude og en bagrude, og det var det.

Jeg har nok lignet et spørgsmålstegn, for jeg troede at det var det hele.

" Ja, det var så det", sagde hans, "herinde"

Hans viste os rundt om garagen og ind i en gammel container. Her skal jeg lige love for at der var mange reservedele. Vi slæbte i næsten to timer, både mig, Thomas og min "gamle" far.. ja, jeg tror godt at jeg kan tillade mig at kalde ham gammel, ifølge hans dåbsattest bliver han 79 i år... men det er faktisk også det eneste tegn på at han er i den ende af skalaen. Mens Thomas og jeg stod på ladet af postbilen og kæmpede med en 6 cylindre støbejernsmotor, kom han slæbende med en gearkasse, og lagde op i bilen. Så kræfterne, dem har han endnu.

Der var en masse reservedele, 3 døre, en forklap, et højre panel, en masse lister, og mange nye reservedele, som stadig lå i original indpakning.

Fantastisk, at se helt nye stumper til en næsten 40 år gammel bil....

Hans havde godt styr på sine ting. De lå i fine reoler, skrevet på kasserne, så man faktisk lige kunne gå hen og finde de rigtige dele.

"Jamen, du kan lige så god tage reolerne med dig", sagde Hans.

Vi fyldte den 12 m3 store alukasse og fik lukket liften. Der kunne ikke være mere, den var absolut læsset til bristepunktet. Der måtte læsses 1200 kg. ind i bilen, og det er jeg sikker på at man godt kan gange med 2...

Hans havde ellers en dejlige kompressor, som han ville sælge for 500 kr.

Den ville jeg gerne have haft med, men der var ikke mere plads i Transitten.

Prøvepladerne blev sat på 1800 og jeg satte mig bag rattet. Vi kørte ind på den første tankstation på vejen og fyldte både den tørstige Transit og den gamle Fiat.

Og så gik turen eller hjemad.

Den kørte jo som en drøm, maskinen summede og inden mislyde / raslelyde..... ...

de første 30 km, så begyndte den at sætte ud, den skød et par gange, og så kunne jeg ellers ikke se Transitten bag mig.

En tyk sort røgsky stod ud af udstødningen, efterfulgt af en stor stikflamme. Og så gik den i stå. Ind til siden, og inden jeg havde hevet i håndtaget til forklappen, stod Thomas og min far ved siden af bilen. Meget hurtigt blev vi enige om at det var en klat skidt i karburatoren. Af med luftfilterkassen, og af med låget på karburatoren. Dysserne blev renset og luftfilteret blev sat på igen. Alle var glade, da den bare summede igen.

Men glæden var kort. Ca. 2 km., længere kørte den ikke. Sammen omgang igen, og så kørte den.. denne gang kørte den kun et par hundrede meter, og denne gang blev luftfilterkassen ikke monteret igen.

Vi blev enige om at da benzinfilteret var meget snavset, var det nok bedre at køre uden, indtil vi fandt en tank, hvor vi kunne købe et nyt filter. Så vi afmonterede slangen med benzinfilteret, og Thomas omdøbte slangen fra kompressorhornet til en benzinslange.

Vi havde vel ca. 12-13 stop inden vi nåede udkanten af Silkeborg, hvor jeg på en tankstation købte et nyt benzinfilter, og den gamle benzinslange blev sat på igen med et nyt filter. Nu kørte den....

Men.. igen ikke ret længe.. nu var der en anden fejl.... Nærmest som om den ikke fik noget at leve af. Op med klappen, og ganske rigtigt.. Den elektriske benzinpumpe, som Hans for flere år siden havde sat på, strejkede... ingen benzin.... Jeg satte tænding på, mens min far daskede til pumpen med enden af en skruetrækker.. så kørte den igen.. Jeg stod og kikkede lidt på den, og synes nok at kabelskoene på pumpen så lidt kedelige ud.

Jeg pillede dem af og rensede dem, klemte dem lidt sammen, og så kørte den.. det gjorde den faktisk helt til Østbirk, som er i nærheden af Horsens.. her skulle vi hente min svigermor, som havde været til konfirmation. Hun var gået hen og blevet syg, (ikke druk syg) og ville helst ikke køre i tog hjem, så selvfølgelig hentede vi hende.

Hun blev sat ind i postbilen, da der desværre ikke må være passerager i en bil med prøveplader. Fra Østbirk kørte vi ned mod Fyn, og mod Storebæltsbroen .

Den gamle Fiat kørte uden problemer, og fulgte nemt trafikken, hvilket man ikke kunne sige om den overlæssede Transit. Det var for det meste kun 3. og 4. gear som blev brugt... 5. gear.. der kunne den slet ikke trække, så Thomas fik rørt lidt i gearolien på vej hjem til Sjælland.

Ved Nyborg kørte vi ind og fyldte benzin på.

Fiat´en havde ikke mange fejl og mangler, men der var dog et par ting som ikke virkede ....benzinmåleren var det ene af dem.

Så for en sikkerheds skyld tankede vi begge biler.

På tanken kontrollerede jeg olie, og vi blev enige om at give den en halv liter.

Fra Nyborg og til Ålsgårde kørte vi uden stop, og hvad kan jeg sige... den snurrede bare som en drøm.

Ved betalingsanlægget finder man ud af hvor afhængig man er af en rude der kan rulles ned.

Hans beklagede meget, at den selv samme dag hvor vi hentede Fiat´en, ville dørruden ikke rulle op igen, så denne var "låst" med en plastik kile.

Hjemme i Ålsgårde læssede vi alle reservedelene af, og ind i garagen, hvor jeg havde gjort plads til dem.. dog ikke så meget plads, for vi havde fået mange mange flere dele med hjem end jeg havde turde drømme om....

Jeg tror at de vil gå meget lang tid, før jeg løber tør for reservedele, rent mekanisk.. men, det kan da godt være at jeg render ind i en udfordring, for at finde karosseridele til den....

Da postbilen var tom, kørte vi min far hjem, inden Thomas og jeg "smuttede" til Østerbro med postbilen. Her vil jeg lige indskyde, at det nok tager lidt tid, før "postbilen" er luftet ordentligt ud. For selv om den var reservedele vi havde fyldt den med, så lugtede den ret kraftigt af ....fisk...... Jeg tror at 75 % af befolkningen i Thyborøn har et eller andet med fisk at gøre...

Jeg tror også at der nok kommer til at gå et par dage før Thomas spiser fisk igen ;o)

Herefter kørte jeg Thomas hjem, og så var det hjem i seng..

Nu var det også 21 og en halv time siden at vi alle stod op... Med et salig smil faldt jeg hurtigt i søvn...

Den gamle Fiat 1800 har hermed startet en ny epoke af sit lange liv...

Og hermed vil jeg sige 1000 tak for hjælpen til Thomas som slæbte meget, min dejlige far, som virkelig virkelig gav en stor hånd med,

og til sidst, men ikke mindst til Hans, som gerne ville sælge sin gamle Fiat.

FIAT 1800 historie

På Geneva Motorshow i 1959 introduserede Fiat to nye 6 cylindrede modeller, en 1800 og en 2100. 1800 var udstyret med en 1795 cm3 med 75 HK og 2100 med en 2054 cm3 med 82 HK.Begge rækkemotore.

Begge var udstyret med tromlebremser for og bag, og kunne fås i en sedan "Berlina" og i stationcar, "Familiare". Den eneste tekniske forskel, var stort set at "Familiare" modellen havde større dæk.

I 1961/1962 udgik 2100 modellen, og blev erstattet af en 2300, og 1800 blev, det vi i dag kalder for face-liftet, og kom til at hedde 1800 B.

1800 B modellen fik 1 HK mere, og endte på 82HK, og fik, ligesom "Storesøsteren" 2300 skivebremser på alle fire hjul.

Produktionen af 1800 B stoppede i 1968, hvor også den sidste 2300 forlod fabrikken.

 
Relateret links
Ingen link registreret til denne artikkel
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Billeder Der er ikke blevet returneret nogen poster.
Relateret ord Fiat historie
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap