Fiat 127

 

--------------------------------------------------------------------

Fiat 127 kom i forlængelse af Fiat 128 og blev en kæmpe succes og har velfortjent en plads i Fiat’s historie. Fiat 127 var en lille bil på bare 360cm længde og 153cm højde. Bilen havde gode køreegenskaber og var letkørt og var en af de nye superminier med forhjulstræk.

Bilen havde en konventionel stødstangsmotor på bare 903ccm med 45HK v/6.200 omdrej. min – når man kørte alene i bilen havde bilen en god lyd og føltes kvik, men så snart bilen blev læsset kom motoren til kort og de lave gear måtte i brug. 0-100 blev klaret på 16sekunder – det var i 70’erne udmærket for den type bil.

Senere kom en 1.049ccm motorer med henholdsvis 50HK og en 1.301ccm motor med 70HK hvilket peppede 127’eren gevaldigt op.

Fiat 127 blev gevaldig populær og faktisk nåede man at sælge 3.779.086 Fiat 127. Bilen blev solgt som 3 dørs hatchback og i en 2-dørs variant med samme karrosseriform, men med bagklap under ruden (udvendigt bagagerum).

Bilen var meget rumlig og faktisk var 80% af gulvet i bilen tilgængeligt og kun 20% optaget af bilens teknik og det gjorder bilen meget anvendelig.

I 1977 kom er facelifted version med ændret front og bagende samt nyt instrumentbord. Bagruden blev større og nu kunne man også vælge 127’eren med førnævnte 1.049ccm motor. I nogle lande kunne man nu også købe en 5-dørs model. I 1983 kom mark 3 som var den endelige Fiat 127 model. Også denne gang blev fronten og bagenden fornyet. Bilens interiør blev også moderniseret og man kunne nu vælge bilen med en 1.301ccm motor.

Fiat 127 blev også lavet i en Fiorino version som var en varebil baseret på Mark 2 – den forblev i produktion frem til 1984 hvor en ny Fiorino baseret på Fiat Uno kom på markedet.

I dag er der ikke mange 127’ere tilbage i Nordeuropa for ligesom alle de andre Fiat’er fra den tid rustede bilerne hurtige end sømmet på terrassen og i Sydeuropa hvor klimaet var tørt gik kvaliteten an, men i Nordeuropa hvor der var masser af fugt og kulde rustede bilerne pga. Fiat’s brug af genbrugsjern og dårlige sealinger i samlingerne og næsten ingen rustbeskyttelse.

Fiat 127 udgik efterfulgt af Fiat Uno.

Andre bilmærker byggede Fiat 127 på licens, mest berygtede er måske Zastava Yogo fra Jugoslavien som blev solgt som billigbil i Europa og USA. I starten var bilen meget populær men den havde om muligt endnu større kvalitetsproblemer end Fiat 127. Seat som traditionelt havde bygget Fiat på licens byggede også Seat 127 og faktisk byggede Seat 238.166 127’er fra 1972 til 1984.

Da kontrakten med Fiat udløb brugte man sine erfaringer til at bygge Seat Fura Dos og senere den første Seat Ibiza. Ydermere blev model 127 bagefter produktionsstoppet produceret videre i Brasilien under navnet type 147, den blev produceret i 169.132 stk.

 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Tekniske data
Bilmærke Fiat
Model 127
Antal produceret 3779086
Produktionsperiode 1971 - 1983
CCM 903
HK 45
KW 33
Topfart ?
Længde 3600
Land Italien
Præsentation: ?
Sammenlign
Billeder
Relateret ord Fiat 128 Yogo Seat
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020