Citroën 2CV

 

--------------------------------------------------------------------

Bilen med fascination – mange hader den, syntes den er grim, en vanskabning. Andre syntes den er genial, smuk og sjov! Bilen har fans over hele verden og er gået fra at være den billige bil til alle, til at være et kultobjekt! Om nogen, er bilen i hvert fald blev et ikon sammen med Eiffel tårnet, Flütes og Rødvin.

Citroën’s daværende administrerende direktør Pierre-Jules Boulanger ville have det han senere kaldte en Paraply på hjul! Så han satte sine ingeniører opgaven (Som blev kaldt TPV (Toute Petite Voiture = betyder: meget lille bil), at skabe en bil med plads til 4 passagerer, en 50kg. Sæk med kartofler. Bilen skal kunne køre 60 km/t, den måtte maksimum bruge 3ltr. brændstof til 100km – og endelig måtte bilen ikke koste mere end en tredjedel af den daværende Citroen 11CV. Bilen skulle være simpel at betjene så også bondekonen kunne køre på de ringe franske landeveje.

I 1936 påbegyndte man udviklingen af bilen og et stort antal prototyper blev produceret – man mener mellem 250-300 stk.

Den første bil var ikke noget specielt kønt syn, for skrabet og anderledes – det var den. Selvstarteren var sparet væk, så der sad et håndsving. Bilen frontklap var en stort perforeret plade og bilen havde kun 1 forlygte – da loven kun påkrævede en lygte. Det med den ene lygte gik man dog relativt hurtigt væk fra igen, da det forudsagde en del ulykker, fordi de modkørende troede det var en motorcykel der kom dem i møde. Bilen blev fra starten udstyret med klapvinduer, så man kunne række armen ud – for blink var også sparret væk.

Bilen bar også tydelig præg af Pierre-Jules Boulangers ønske om, at bilen skulle være i stand til at kunne transportere en kurv æg over en pløjemark, uden nogle af æggene gik i stykker. Desuden skulle det være muligt at side i og stige ud og ind af bilen, med høj hat på! Det betød en den meget specielle høje kabine blev designet og samtidigt med en meget blød affjedring, havde man skabt en rigtig gyngehest!

Bilen var konstrueret med et karrosseri af aluminium. Taget var af sejldug og man anvendte samme sejldug til sæderne, hvor sejldugen var opspændt på en stålramme. Hjulophængene var konstrueret i magnesium og fejderne var torsionsfjedre. Bilen havde til start ikke noget bakgear, men bilen vejede jo ikke så meget, så man kunne bare skubbe den! Prototypen var monteret med en lille vandkølet motor. Sidedørene var hængslet på b-stolpen og dørene var konstrueret således, at venstre fordør og højre bagdør var ens, og omvendt. Herved var det kun nødvendigt at producere 2 forskellige døre! Bagklap fandtes ikke, her brugt man samme sejldug, som til tag og sæder.

I løbet af de mange testkilometer, vidste motoren sig at være utilfredsstilende og ikke mindst svær at lave service på. I 1939 var man klar til at sætte bilen i produktion og det var meningen at bilen skulle præsenteres på biludstillingen i Paris.

Men den 1. september 1939 erklærede Tyskland krig og overfaldt Polen. Kort efter erklærede England og Frankrig krig imod Tyskland. Man var klar over at Adolf Hitler havde igangsat udviklingen af en billig folkebil, så for at forhindre Tyskerne i at stjæle idéer og koncepter, beordrede Citroën’s ledelse at alle prototyperne skulle ødelægges og delene bortskaffes.

Chefen for prøveafdelingen, Henri Loridant, gemte dog nogle stykker. En enkelt bil blev adskilt og samlet i kasser. Karrosseridelene blev hængt op under loftet under påskud, at man ville se hvor hurtigt de rustede. Bilen er i dag restaureret og man troede indtil 1998 at det var den eneste overlevende prototype. Men i 1998 dukkede 3 eksemplarer op, der havde været skjult.

Efter 2. verdenskrig var der et enormt behov for transport, hvorfor Citroën 2CV var helt perfekt. Man bibeholdte konceptet, men karrosseriet blev i stedet lavet af stål. Affjedringen var en helt ny og unik konstruktion med frem- og bagudgående bærearme, der var forbundet front/bagende. Affjedringen var en lodret beholder med svær olie, hvori der lå en stor bevægelig kugle.

Bilen blev præsenteret på Bilsalonen i Paris den 7. oktober klokken 10.00. Bilen blev dog først solgt året efter, hvor interessen i mellemtiden til gengæld var blevet så stor, at der var 6 års ventetid på bilen. I Danmark kom bilen på markedet i 1952 og frem til slutningen 1989 hvor importen stoppede, købte danskerne cirka 19.000 personbiler og 8900 Citroen 2cv varebiler. Man fik dog relativt hurtigt styr på produktionen og det højeste produktionstal nåede man i 1966 hvor der blev bygget 168.384 2cv’er.

Produktionen startede med en Motor på 375cc, 9hk, tophastighed på 65 km/t, og kun i farven grå.

Måden bilen er konstrueret på, gør den yderst komfortabel at køre i, med blød affjedring og meget let styring. Selvom bilens sæder er meget primitive sidder man lige så godt, som i havestolen – der jo ofte også er primitiv og bilen havde samtidigt fået en helt ny type dæk som den første, nemlig radialdæk – som bidrog yderligere forbedringer af køreegenskaberne.

Bilen havde en motor som næsten ikke krævede vedligeholdelse og bilen kørte snildt 25 km/l benzin Topfarten var bare 65km/t og 0-60 km/t blev nået på 30sekunder, så bilen var bestemt ikke en racerbil.

Der var i de første biler intet varmeapparat, men man kan i alle modellerne åbne en lille luge under hele forrudens længde og derved få frisk luft ind den vej. På den måde kunne man undgå, dugget ruder og indelukket klima i bilen.

Produktionen stoppede i Frankrig i 1988, men man fortsatte produktionen helt frem til d. 27. Juli 1990 kl. 15.00 i Portugal, hvor den sidste 2CV trillede af samlebåndet (En Grå/Sort Charleston). De sidste biler havde en 602ccm. motor med 29hk.

Der er undervejs produceret en række forskellige varianter af 2 CV'eren, bl.a. en speciel sahara model med 2 motore, en foran og en bag. Desuden blev der bygget Mehari modellen som var en slaks åben minijeep.

Navnet 2CV (Deux Chavaux) betyder 2hk. Det var relevant i forhold til det daværende system i Frankrig, hvor man betalte afgift efter hvor mange hk bilen havde

En tidsrejse

1935 De første tanker om 2CV'en opstår

1936 Den første prototype gøres klar
1939 Der er produceret et støre antal (250-300) 2CV prototyper og tilbagelagt mange kilometer, men grundet krigen stopper den planlagte produktion og prototyperne destrueres.
1948 En forbedret 2CV fremvises på Bilsalonen i Paris.
1949 Produktionen og salget begynder.
1950 Der er nu godt gang i salget og leveringstiden er helt oppe på 6år.
1953 Påbegyndes produktionen af den højrestyret model.
1954 Bilen får en ny kølerhjelm og der kommer lys i speedometeret.
1955 En ny model med kraftigere 12hk motor kommer på markedet. Bilen kan nu nå 80 km/t med sin 425ccm. store motor.
1957 Bilen forbedres med nyt rat og støre bagrude, samt alulister på kølerhjelmen og dørene.

1958 2CV Sahara bygges med to motorer, en foran og en bagi, samt to tanke. Bilen har til formål at kunne køre i ørkenen.
1959 Nu kommer der varme i bilerne og defrost funktionen.
1961 Den nye kølerhjelm i stedet for vaske brættet bliver indført.
1962 Motoren yder nu 13,5hk

1963 Flere nye modeller, blandt andet en kraftigere varevogn.
1964 Bilen får nu elektriske vinduesviskere og speedometeret flyttes til instrumentbordet.
1965 Alle dørene er nu hængslet foran og varevognen laves i en personvognsudgave med ruder i.
1966 Den produktionen man har i England stopper. Bilen får nu ny kølerhjelm.
1967 Meharien med plastikkarrosseri præsenteres - en form for minijeep.
1970 Bilen får nu 12volt elanlæg samt nye blink og baglygter.
1972 Bilen har nu en 602 ccm motor og bilen får nu 3-punktseler foran.

1975 Bilen får firkantet forlygter af plastik.
1976 Bilen er nu bygget i 5 mio. eksemplarer og det fejres med en specialmodel.
1981 Specialmodellen Charleston i sort & bordeuxrød præsenteres. Denne bil produceres frem til produktionsstoppet i 1990. I England kommer samtidigt en 007 specialmodel i gul, som den brugt i James Bond filmen "For Your Eyes Only"
1982 Bilerne får nu skivebremser foran og Charleston præsenteres i 2 yderligere farvekombinationer. Desuden introduceres en mere skrabet model.
1983 Nu begynder det at knibe med salget og alle biler bliver udstyret med sikkerhedsseler.

1985 Specialmodellen Dolly i 3 farvevarianter i Skandinavien, England og Holland. I Danmark er det dog kun den Hvide/Røde model der kommer på markedet.
1987 Meharien udgår.
1988 Citroën stopper produktionen på den franske fabrik helt og bilen produceres nu kun i Portugal.
1990 Produktionen slutter i Portugal d. 27. Juli 1990 kl. 150.0
 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Tekniske data
Bilmærke Citroën
Model 2CV
Antal produceret 5111966
Produktionsperiode 1936 - 1990
CCM 375
HK 9
KW 7
Topfart 65
Længde 3780
Land Frankrig
Præsentation: Paris 1948
Sammenlign
Billeder
Relateret ord Citroen Citroën 2CV studenterjaguar Mehari ami
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020