Morris Marina

 

--------------------------------------------------------------------

Morris 1100 eller som her i Danmark bedre kendt – Morris Marina blev produceret i perioden 1962-1972 var en stor nyhed for sin tid med god plads, rimelig pris og billig i drift.

Bilen er konstrueret med en tværstillet motor og bilen havde hydrolastic affjedring. Bilen vejede kun 862kg og var en rigtig lille smart bil med rimelig god plads. Bagagerummet var på 260 liter og karrosseriet var designet af Pinifarina og en stor voksen mand kunne side på bagsædet sågar. Bilen kom først i en 4-dørs version og senere i en 2-dørs samt en st.car. Bilens indretning består bl.a. af 2 handskerum, gennemgående pakkehylde, dørlommer i sidedørene og gulvgear.

Affjedringen var som sagt det helt banebrydende – forhjulene var ophængt i tværstillet svingarme med skråtstillede reaktionsarme og baghjulene i langsgående svingarme. Affjedringen var en speciel konstruktion med affjedringsaggregater på begge sider af motoren, som var fyldt med væske der blev brugt i en speciel konstruktion, der gjorder at hvis f.eks. forhjulet ramte en sten eller et hul i vejen, blev der presset væske i affjedringssystemet så hjulet blev trykket imod vejen. Kørte bilen f.eks. gennem et sving blev de to yderste hjul presset imod vejen, mens en anden konstruktion med gummiklodser forhindrede bilen i at krænge. Væsken som var i beholderne var en blanding af sprit og vand, blot tilsat et stof så det ikke kunne drikkes.

Bilen var også meget let at servicere. Der var tilkoblet en ekspansionsbeholder til kølersystemet, hvilket gjorder at det ikke var nødvendigt at fylde vand på kølersystemet. Forhjulsophængene skulle kun smøres via nipler 4 steder og motor, samt forhjulsophæng var monteret på en fast ramme. En olietrykskontakt var skudt ind ved oliefiltret og tændte en kontrollampe når oliefiltret trængte til udskiftning. Generatoren og starteren var lagt foran på motoren, så de var let tilgængelige. Bilen havde bremseskiver foran og havde derfor en fornuftig mulighed for at bremse.

Bilen blev udstyret med en eksisterende BMC A-motor på 1.098 ccm, som yder 50hk v/5.000 omdrej. Min. Bilen havde en 4-trins gearkasse, men ingen synkronisering på 1 gear. Bilen kan køre 128,4 km/t og går fra 0-80 km/t på 15,2 sek. og fra 0-100 km/t på 26,3 sek. Bilen kørte ved 60 km/t 17 km/ltr. og ved 100 km/t. 12,5 km/ltr.

Morris Marina 4-dørs kostede i 1962 Kr. 19.989,- og var derfor ikke billig, men rimelig.

 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Tekniske data
Bilmærke Morris
Model Marina
Antal produceret
Produktionsperiode 1962 - 1972
CCM 1098
HK 50
KW 38
Topfart ?
Længde ?
Land England
Præsentation:  
Sammenlign
Billeder
Relateret ord 1800 Austin Morris Wolseley MG Riley Vanden Plas.
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020