Lotus Europa

 

--------------------------------------------------------------------

Lotus Europa var resultatet af at Colin Chapman’s (Lotus’s grundlægger) ønske om at producere en højteknologisk sportsvogn med centermotor, hvilket der på det tidspunkt kun var ganske få der havde. Samtidig havde han et ønske om at producere en sportsvogn, der var knap så dyr som Elan’en og samtidigt havde centermotor princippet vist gode takter på løbsbanerne.

Motoren er en integreret del af baghjulsophænget og forhjulsophænget bestod primært af komponenter fra Triumph. Konstruktionen består af en central rørramme, der fortil har form som et T, og hvorpå forhjulsophængene der primært kom fra Triumph, er fastgjort. Bagtil har rammen form som et Y, og her ligger motoren og gearkassen. Baghjulsophænget er af samme princip som datidens Lotus F1 biler, dvs. delvist monteret direkte på gearkassen og drivakslerne indgår i baghjulsophænget, alt sammen for at spare vægt og opnå den bedste geometri.

Til at starte med havde bilen en 78HK Renault motor på 1.470ccm og da bilen med et glasfiberkarrosseri havde en vægt på kun 615kg er bilen ganske kvik at køre i, med en acceleration på cirka 10 sekunder op til 100 km/t og en topfart på 175 km/t, hvilket virker overbevisende når man sidder lige over vejen.

Når man brugte motoren fra Renault, var det fordi motoren var let at få servicere og få dele til i Europa, hvor bilen i første omgang var tiltænkt til. I 1971 fik bilen den TwinCam motor, som lotus havde haft siden 1963 (det er et Lotus aluminium topstykke ovenpå en opboret Ford blok). Den motor havde 105HK og den motor blev forbedret allerede året efter og havde derefter 126HK og klarede de 100km/t på bare 7 sekunder.

Renault motoren var oprindelig ideel, idet den var let (aluminium) og passede lige ned i Europa'en inklusiv gearkasse.

Karrosseriet er utrolig aerodynamisk med en cw værdi på kun 0,29 - som i 60'erne var helt ekstraordinært lavt og selvfølgelig især skyldtes den lave højde på bilen. Designet var udført af Ron Hickman, som året tidligere havde givet Lotus's bud på Ford GT40, da det design var i udbud.

Ron Hickman var i øvrigt med til at designe den første Lotus Elite i 1957 med en cw værdi på 0,28-0,29 - uden computer og vindtunnel til hjælp! Der var mange ting, Lotus var unikke til. Senere havde Ron Hickman også fingrene med i Elan designet.

Modelhistorie

Model S1 S2 Twincam Special
Produktions-periode 1966-1968

1969-1971 1971-1972 1972-1975
Motorfabrikant Renault Renault
Motorstørrelse 1.470ccm 1.470ccm 1.558ccm 1.558ccm
HK 82HK 82HK 105HK 126HK
Produktionstal 644 4.293 1.567 3.383
 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Tekniske data
Bilmærke Lotus
Model Europa
Antal produceret 9887
Produktionsperiode 1966 - 1975
CCM 1470
HK 82
KW 62
Topfart 175
Længde ?
Land England
Præsentation:  
Sammenlign
Billeder
Relateret ord lotus
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020