Mercedes-Benz 600

 

--------------------------------------------------------------------

Mercedes Benz 600 var en teknisk og visuel landvinding for sin tid – og er det stadig den dag i dag, for bilen var så stopfuld af teknik at verden aldrig havde set mage.

Mercedes-Benz havde i førkrigsårene lavet store limousiner til statsoverhoveder og ledelsen i den Tyske værnemagt, men efter krigen var det kun blevet til en model, Mercedes-Benz 300. Mercedes-Benz 300 blev kendt som ”Adenauer-Mercedes” fordi forbundskansleren Konrad Adenauer i vesttyskland brugte den som officiel statslederbil.

Men Mercedes-Benz som var et luksusmærke havde brug for en præstigebil, som viste det ypperste Merecedes kunne præstere, en ”State of Art” bil for sin tid! Resultatet blev Mercedes-Benz 600, en kæmpe limousine som både kunne fås i en almindelig limousine der var 5.540mm lang og havde en akselafstand på 3.200mm, samt en ”Pullmann” forlænget udgave med en akselafstand på 3.660mm og en samlet længde på 6.240mm.

Bilen havde naturligvis en helt nykonstrueret V8 motor med en motorblok i støbejern og et topstykke i letmetal, med en overliggende knastaksel over hver cylinderrække. Motoren ydede 250hk og havde en slagvolumen på 6.330ccm. Den kraftige motor gav trods en vægt på cirka 2.600kg en topfart på 207 km/t og 200 for pullmannen, samt en acceleration fra 0-100 km/t på cirka 10 sekunder, dog 12 sekunder for den lange Pullmann

Bilens karrosseri var rimeligt neutralt og så man kun bilen forfra blev man meget overrasket når man så resten af bilen køre forbi. Bilen var både til at få som traditionelt firedørs karrosseri, men også med 6 døre i den lange Pullmann version.

Bilen var meget rummelig og komfortabel, men chaufførens plads var indskrænket til et minimum og chaufføren kunne ikke være ret høj da adskillelsen om til passagererne gjorder at ryglænet næsten ikke kunne vippes bagover. Sæderne foran var læderbetrukket og resten af bilen var beklædt med plys. Sæderne bag i bilen var enorme og komfortable og lydisolering var optimeret så bilen var fantastisk komfortabel.

Bilen var teknisk imponerende med et hydraulisk pumpesystem, som gjorder næsten alt bevægeligt i bilen. Alt det bevægelige blev styret af hydraulikken, sæderne, ruderne, soltaget og i Pullmann versionen også åbning og lukning af døre og bagklap. Da systemet var hydraulisk hørte man praktisk talt heller ikke tingene bevæge sig.

Bilen havde uafhængig affjedring på alle hjul og affjedringen var på luftpuder, hvilket udover en meget behagelig affjedring gjorder at bilen sammen med den lange akselafstand ikke vippede ved hårde opbremsninger, ligesom den lange akselafstand gjorder at stød og ujævnheder i vejen var absorberet fra forakslen før ujævnheden ramte bagakslen. Bilen havde desuden skivebremser på alle 4 hjul, spærredifferentiale, centrallås, servostyring, automatgear, masser af krom og en for sin tid meget avanceret varmeapparat med temperaturstyring.

Det eneste der drillede Mercedes med deres luksusmodel var hydraulikken, hvor Merecedes havde en mand der rejste verdenen tynd for at reparere bilerne når de gik i stykker hos verdenens toppolitikere, statsoverhoveder og forretningsfolk.

Merecedes-Benz 600 forblev i produktion i 15år om end salgstallet ikke var enormt, men omvendt skal man jo huske på bilens pris og størrelse – og den 10. juni 1981 blev den sidste bil leveret. Herhjemme anskaffede Simon Spies sig to biler, en kort og en lang version – og i alt nåede man at bygge 2.736 biler, hvoraf 487 var Pullmann modeller, 44 Landauetter og 15 åbne præsident Landauetter. Ønsker man at se en Mercedes-Benz 600 herhjemme kan man se Simon Spies’s ”Lange Frede” som han kaldte den på Teknisk museum i Helsingør.

Teknik: standard/pullmann
Motorvolumen 6.330ccm
Cylindre V8
Vægt 2.600kg/2.770kg
HK 250HK v/4.000 omdrej./min.
Topfart 207km/t. / 200 km/t.
0-100 km/t. 10 sek. / 12 sek.
Batteri 12V/88amp
Akselafstand 3.200mm/3.900mm
Længde 5.450mm/6.240mm
Brede 1.950mm/1.950mm
Højde 1.500mm/1.510mm
Tankkapacitet 112HK + 19 i reserve

 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Tekniske data
Bilmærke Mercedes-Benz
Model 600
Antal produceret 2736
Produktionsperiode 1963 - 1981
CCM 6330
HK 250
KW 188
Topfart 207
Længde 5450
Land Tyskland
Præsentation:  
Sammenlign
Billeder
Relateret ord m100 mercedes Daimler limousine spiesbil simon spies
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020