Ferrari Testarossa

 

--------------------------------------------------------------------

Testa Rossa betyder rødtop eller rødt hoved og referere til de tidlige Ferrari væddeløbsbiler hvor topstykket var malet rødt. Den oprindelige Testarossa fandtes i en 2ltr. 4cylindret udgave, samt en V12 på 3ltr. med helt op til 300HK og sidstnævnte vandt mange løb om end der kun blev produceret 19 Testa Rossa V12 sportsvogne i perioden 1957-1962.

Den nye Testarossa blev i 1984 præsenteret på den kendte natklub Lido på Champs Élysées i Paris. Ferrari og Pinifarinia syntes simpelthen at det var alt for kedeligt at præsentere deres nye vidunder på en traditionel biludstilling. Og som kunne de to spå var bilen så unik at den fortjente noget særligt og allerede i dag kun ganske få årtier efter er bilen allerede en solid klassiker med masser af fans, og gennem 80’erne var der mange drengeværelser der blev dekoreret med plakater af testarossaen.

Pinifarinia som havde stået for designet af bilen havde skabt en helt ny og unik stil med store luftindtag på sider udformet som gæller. Bilen var eksterm bed og voluminøs bag fra med en brede på hele 198cm lagt op imod en højde på bilen som kun var 113cm – og da bilen tilmed var temmelig lang i form af 448cm var bilen imponerende – næsten svævende at se på. Karrossen var nærmest kileformet med en sporvidde for på 152cm og 166cm bag. Dog er det ikke alle der syntes at bilen er smuk – men en sand klassiker er bilen allerede blevet.

Testarossaen var en kraftkarl med en 5ltr 12 cylindre boxermotor centerplaceret lige bag sæderne som kunne præstere hele 390hk v/6.300 omdrej./min. Nok til at bringe den smukke bil op på hele 295 km/t og fra 0-100 km/t. på bare 5 sekunder ved hjælp af et moment på ikke mindre end 490NM v/4.500 omdrej/min. Til at fordele kraften var der en 5 trins gearkasse der sammen med differentialen var monteret under motoren.

Til at stoppe fartmaskinen var der kraftige 310mm ventileret bremseskiver både foran og bagved. V12 motoren havde Ferrari’s fans måtte undervære i nogle år, men nu var Ferrari altså igen på banen med en lyd der henrykker de fleste. Selvom 5 sekunder til 100km/t er hurtigt er det måske endnu mere imponerende at man når 50 km/t på bare 2,5sek, 150 km/t på 10,9 sekunder.

Alle hjul sad ophængt i dobbelte triangelarme med dobbelte fjedreben og der var krængningsstabilisatorer både for og bag på bilen. Chassiset på bilen var opbygget af firkantet og runder rør der var forstærket med plader udvalgte steder for at gøre bilen så stiv og vridningsstabil som overhovedet muligt. Til at stå fast kommer bilen med 240/45VR415 dæk foran og 280/45VR415 bag. Fra fabrikken af blev bilen leveret med Michelin dæk.

Tekniske data for Ferrari Testarossa
Motor 12-cylindret boxermotor - fire ventiler per cylinder og overliggende knastaksel med tandrem.
Slaglængde 78mm
Boring i mm 82mm
Slagvolumen 4.942 cm3
HK 390
Fælge 8x16" for - 10x16" bag.
Akselafatand 2.550mm
Sporvidde foran 1.520mm
Sporvidde bag 1.660mm
Længde på bilen 4.480mm
Brede på bilen 1.970mm
Højde på bilen 1.130mm
Vægt 1.506kg.
Vendediameter 12 meter
Tankkapacitet 115ltr.
Tophastighed 290 km/t.
acc. 0-50 km/t 2,5 sekunder
acc. 0-100 km/t 5,0 sekunder
acc. 0-150 km/t 10,9 sekunder
acc. 0 - 1000m 24,1 sekunder
 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Tekniske data
Bilmærke Ferrari
Model Testarossa
Antal produceret 7177
Produktionsperiode 1984 - 1991
CCM 4942
HK 390
KW 293
Topfart 290
Længde 4480
Land Italien
Præsentation: Paris 1984
Sammenlign
Billeder
Relateret ord 512tr 512 tr V12
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020