Lotus Elite

 

--------------------------------------------------------------------

Colin Chapman havde det kendetegn at hans biler skulle være så lette som mulighed, så der igennem vægt/hk forholdet kunne skabes høje præstationer.

Lotus Elite var skelsættende, da den havde et selvbærende karrosseri af glasfiberarmeret polyester. Colin Chapman havde ikke rigtig konstrueret gadebiler før og dermed var Lotus Elite på mange måde en ny opgave for ham. Lotus påbegyndte i alt hemmelighed at konstruere bilen i 1956 og i oktober 1957 blev den første prototype (uden køler & kardanaksel) vist frem på Earls Court Exhibition Hall biludstillingen i London, men da der ikke rigtig var nogen virksomheder der havde prøvet at lave selvbærende plastikkarrosserier tog det yderligere to år før bilen kunne sendes på markedet. Test af bilerne foregik i 1958 på racerbanerne med bl.a. Jim Clark bag rattet, mens de 2 første Elite blev faktureret til kunder den 31. december 1958. Den ene til jazz orkester lederen og bilentusiasten Chris Barber.

Desuden gav plastikken det problem at Lotus ikke havde plads til karrosserierne på fabrikken, som skulle stå og hærde og da den nuværende leverandør, bådfirmaet Maximar, ikke leverede den ønskede kvalitet fandt man en anden leverandør, som samtidigt gav løsningen på pladsproblemet. Den nye leverandør Bristol Aircraft byggede den selvbærende konstruktion, hvorefter Lotus selv monterede resten. Ved udgangspunktet havde man 60 dele til karrosseriet, men gennem udvikling fik man ændret dette til 3 i form af 3 grundmoduler, et karrosseri, en bund og en indmad-modul.

Bilen blev udstyret med en 4 cylindre Coventry Climax FWE (FeatherWeight Elite) motor på 1.216ccm og med overliggende knastaksel. Motoren præsterede 75HK/v. 6.100 omdrej./min. i stage 1 form, hvilket kunne bringe bilen på 183 km/t. og fra 0-96 km/t. på bare 11,4 sekunder.

Denne motor er egentligt baseret på den 1020ccm store Coventry Climax FWP (FeatherWeight Pump) motor med aluminiums blok og topstykke, overliggende knastaksel og designet med rigeligt racerslør for at kunne starte op og køre med fuld belastning uden opvarmning – også ideelt for en racermotor. Baseret på FWP byggede Coventry Climax fabrikken tidligt FWA (FeatherWeight serie A) på 1100ccm til brug i racere. Senere produceredes også omkring et dusin Lotus Elite med den 1460ccm store FWB, men denne havde ikke særlig stor succes. Af andre bemærkelsesværdige tiltag var en Elite racer (uden succes) med en 2 liter FPF (Fire Pump Serie F) med ikke mindre end 180 HK og meget lig de motorer, som blev anvendt i Formel 1 i 1961! I 1967 fik direktøren for Lotus, David Lazenby, i øvrigt bygget en Elite med den dengang ret nye Lotus Twin-Cam motor på et ’overskydende’ karosseri.

Med andre tuningstrin og anvendelse af 2 dobbelte Weber karburatorer i s.f. SU karburator(er) kunne Eliten også leveres med 85, 95 eller 100 HK FWE motor og var omdrejningsvillig op over 8.000 omdr./min. – altså for over 40 år siden ! Gearkasen var normalt fra MG, mens de kraftige udgaver ofte havde en gearkasse af det tyske fabrikat ZF.

Karrosseriet er meget smukt med meget runde kurver og flotte enkle linjer. Manden bag designet af Lotus Elite var Peter Kirwan-Taylor. Man havde ydermere haft aerodynamik eksperten Frank Costin til at hjælpe hvorfor bilen havde en meget lav cw værdi på bare 0,29. En sjov lille detalje som bidrog til den lave CW værdi var at sideruderne ikke kunne rulles ned, men helt kunne afmonteres og anbringes i bagagerummet, senere i en lomme bag på hvert ryglæn.

Bilen var fra starten designet til og perfekt til race og vandt mange point på den konto – f.eks. vandt bilen fra 1958 til 1964 Le Mans 24-timers løb i sin klasse hvert år. Hjulophæng og affjedring var således hentet fra Lotus Type 12 Formula 2 racervognen, altså fuldt uafhængig hjulophængning og med skivebremser på alle hjul. De bagerste monteret inde ved differentiale og alle med aluminium calibre.

Men trods flotte præstationer på racerbanerne lykkedes det ikke at afsætte ret mange biler til gadebrug for bilen var ikke lige så komfortabel som mange af de andre biler man kunne få og så var bilen relativ dyr at anskaffe sig. Man forsøgte sågar at sælge bilen som samlesæt for at undergå den engelske omsætningsafgift men trods alle indsatserne tabte Lotus rent faktisk 100 pund per solgt bil, så bilen ophørte i produktionen allerede i 1963 efter en produktion på 988 biler. Ifølge Club Elite North AmericaI var der pr. optælling år 2000 stadig 744 biler tilbage.

Nogle kilder mener, at der er produceret 1030 biler, idet der bl.a. var 30 "overlappende" karosserinumre, da Lotus skiftede producent af karosserierne fra Maximar til Bristol Aircraft

I Danmark er der kendskab til 3 Lotus Elite, udstillet på henholdsvis Sommers Bilmuseum i Nærum og Strøjer Samlingen ved Assens - samt en privat bil.

:: En stor tak til Leo Jenbo for indhold og bidrag til denne artikel om en fantastisk Lotus ::

Fotos: Lotus

Andet - fundet på Stuard Sticland's Elite side
 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Tekniske data
Bilmærke Lotus
Model Elite
Antal produceret 988
Produktionsperiode 1958 - 1963
CCM 1216
HK 75
KW 56
Topfart 183
Længde 3708
Land England
Præsentation: London 1958
Sammenlign
Billeder
Relateret ord lw leightweight superseven super seven super 7
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020