Fiat X 1/9

 

--------------------------------------------------------------------

Fiat X 1/9 – eller rettere Fiat Bertone X 1/9 var som udgangspunkt i højere grad et designprojekt, end en egentlig sportsvogn.

Designet begyndte i slutningen af tresserne hos Bertone i Italien hvor man netop havde succesen med den smarte Fiat 850 Sport Spider udviklet af Bertone’s tidligere chefdesigner Giugiaro, men man havde nu hørt rygter om at Fiat allerede var i gang med en afløser til 850 Sport Spider selvom den var en stor succes. Projektet blev kaldt X1/1.

Betoni skuede to muligheder, enten ville det blive en forhjulstrukken bil som kunne produceres på Fiat’s egne linjer, ellers ville det blive en speciel bil som skulle produceres hos en ”underleverandør” som netop Bertone.

Bertone havde netop udviklet Lamborgini Miura med centermotor, og netop det princip valgte man at anvende i sit studie. Miura var udviklet af Bertone’s nye udviklingschef Marcello Gandini og man valgte at tage udgangspunkt i Autobianchi Primula som Fiat også gjorder og placerede en Fiat 128 motor bag førersæderne i en centermotorkonstruktion. Bilens design tog udgangspunkt i speedbåde og fik derved sit meget karakteristiske design. Bilen blev præsenteret på biludstillingen i Torino 1969.

Bilen vakte stor begejstring, bare ikke hos Fiat’s ledelse som ønskede en frontmotor bil. Alligevel blev bilen godkendt af Fiat men kom ikke til at have den nye seriebetegnelse 128, men man bevarede i stedet udviklingskoden X 1/9. Den 23. november 1972 fik bilen sin debut og den blev en kæmpe succes og motorjournalisterne elskede bilen for dens køreegenskaber i kraft af centermotoren og bilen fik hurtigt tilnavnet ”Baby Ferrari”. 

I USA havde man i slutningen af 60’erne indført strengere

roll bar

 sikkerhedskrav til åbne biler som nu skulle kunne modstå ligeså meget som lukket biler ved sammenstød eller hvis bilen væltede rundt. Dette have Bertone allerede i sin udvikling taget hensyn til og det blev faktisk kun Fiat X 1/9 og Volvo der klarede disse krav med sammenstød ved 70 km/t og væltning ved 120 km/t med mindre deformationerne, faktisk klarede ingen af USA’s egne biler testene hvor der blev slækket på kravene.

Når bilen nu var så stærk blev vægten også relativ høj, Fiat X 1/9 vejede cirka 900kg som måske i dag ikke lyder af så meget, men i starten af 70’erne var det faktisk rimelig meget. I 1973 kom en Fiat tunet Abath udgave med en 1.840ccm Fiat Twincam motor som ydede cirka 200HK og bilens vægt blev reduceret til 750kg, med en lynhurtig stiv sportsvogn til resultat.

I 1975 blev modellen Corsa præsenteret på ”Salon Automobile de Bruxelles” og var en specialmodel i begrænset produktion til det europæiske marked. Bilen havde en stor hækspoiler, indfarvet hardtop, brede fælge med bertone logo og skærmforøgere. Bilens teknik var standard og identisk med en almindelig X 1/9.

De første biler fra Fiat var ilagt en 1.300ccm motor med 75HK. I 1976 kom den første ansigtsløftning med støre kofanger bag på bilen og USA modellen fik dobbeltkofanger med støddæmpere indbygget bag. Motoren forblev den samme 1.300ccm motor i Europa, men i USA skulle man leve op til emissionsnormer og bilen fik katalysator hvilket betød at motoren kun udviklede 66HK. Til England blev der bygget Lido modellen som var sort med krom kofangere.

I 1978 fik bilen en væsentlig større motor, den 85HK motor fra Fiat Ritmo. I USA ydede denne kun 75HK. Bilen fik samtidigt en 5 trins gearkasse og alle bilerne blev udstyret med de støre kofangere. Indvendig fik bilen et nyt instrumentbord og nye sæder.

Bilerne blev frem til 1982 bygget færdige hos Bertone og i 1982 skiftede Fiat X 1/9 navn fra Fiat X 1/9 til Bertone X 1/9 – grunden til det var at Fiat ønskede at stoppe produktionen, men det gjorder Bertone ikke. Nu blev alle de mekaniske dele sendt fra Fiat til Bertone og man producerede nu hele bilen hos Bertone og her fortsatte man helt frem til 1989 med at producere bilen. De fleste Bertone X 1/9 har lædersæder og tofarvet karrosseri. I alt nåede der at blive bygget rundt 200.000 X 1/9 fordelt på cirka 150.000 Fiat og 50.000 Bertone. I Danmark er der faktisk fra nye kun solgt omkring 200 Fiat X 1/9.

Den første Bertone bil blev X 1/9 ”IN” og var den første tofarvet Bertone og så fik kabinekvaliteten et kvalitetsløft og et rødt gulvtæppe. Fra 1983 kunne man få en X 1/9 ”VS” som fortsatte i produktion frem til 1987 og den havde nye fælge samt nye farvekombinationer hvor den øverste del var forskellige men den nederste altid Antracit farvekode #900 og på tagrabøjlen stod nu X 1/9 skrevet.

Fra 1984-1986 kunne man få ”S” modellen som havde Cromodora CD 179 fælge speciel lakering i 3 farver og sidespejl i højre side også. Fra 1985-1986 kunne man få en ”Sunshine” model med egne farver og heltfarvet karrosseri, samt andre materialer i kabinen.

Fra 1986-1988 kom en ny ”S” model som havde sideskørt og nye fælge og så kunne bilen fås både med en karburator og en indsprøjtningsmotor. I 1987 kom en ”Grand Finale” model med OZ alufælge, alcatara interiør og aircondition. Bilen kunne fås i to farve – mica rød eller mica blå.

Fra 1988-1989 havde man den sidste model ”Special Edition” som kun kom på det europæiske marked, en Bertone X 1/9 1500 ”Special Edition” var egentlig oprindelige US modeller bygget fra 1985-1986 ombygget til europæiske marked og denne model blev solgt frem til 1989 hvorved det var slut med X 1/9.

Selvom bilen blev solgt frem til 1989 ophørte produktionen i Juni 1988.

I dag er Fiat X 1/9 en bil som har mange ”venner” – bilen har været til at anskaffe for penge og der findes både entusiaster for de originale biler, men modellen har også været populær hos karrosseri stylere med f.eks. Ferrari Testarosa gæller og andre kreative indfald.

Tekniske data
Modelvariant 1300 1500
CCM 1.290 1.498
Motortype Enkelt overliggende knastaksel. Kompression 8,9:1, Boring 86mm, slaglængde 55,5mm. Enkelt overliggende knastaksel.
Kompression 8,5:1, Boring 86,4mm, slaglængde 63,9mm.
Gear 4 + 1 bak 5 + 1 bak
HK 75HK 85HK
KW 55KW 63KW
NM 92 v/3.600 omd./min. 118 v/3.600 omd./min.
Acc. 0-100km/t 12,5sek 10,0sek
Acc. 0-140km/t 28,0sek 23,0sek
Stående 1km 34,7sek 32,3sek
Brændstoføkonomi 12-15,3 km/ltr 12,3-14,5 km/ltr
Topfart 170 km/t. 180 km/t.
Egenvægt 880kg 920kg
Dækstr. 145x13 165/70-13
Hjulophæng MacPherson for/bag MacPherson for/bag
Bagagerum 125ltr. 125ltr.
     
Måltegning
Model 1300 1500
Længde 3.830mm 3.969mm
Højde 1.170mm 1.180mm
Brede 1.570mm 1.570mm
Akselafstand 2.202mm 2.202mm
Diverse sjov & nyttige ting
:: Fiat X 1/9 i tegneserier
:: Fiat X 1/9 screensaver
:: Fiat X 1/9 farvekoder
:: Fiat X 1/9 påfyldningsskemaer for væsker
:: Fiat X 1/9 Justerings- og spændingsmål
:: Fiat X 1/9 Tilspændingsmomenter
:: Fiat X 1/9 sprøjteskema for hulrumsbeskyttelse
Bøger
FIAT X1/9
- A COLLECTOR'S GUIDE
FIAT X1/9 1974-89 OWNER'S WORKSHOP MANUAL
 
   
 
Relateret links
Ingen link registreret til denne artikkel
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Tekniske data
Bilmærke Fiat
Model X 1/9
Antal produceret 200000
Produktionsperiode 1972 - 1988
CCM 1498
HK 85
KW 63
Topfart 180
Længde 3969
Land Italien
Præsentation: Torino 1969
Sammenlign
Billeder
Relateret ord x1/9 x 1/9 x19
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020