NSU RO 80

 

--------------------------------------------------------------------

Hvis der er en bil i historien der designmæssigt kan siges at være 40 år forud for sin tid må det helt klart være NSU RO 80, en bil med et så tidløst design at flere der ikke kender bilen let kunne fortrylles til at tro at det var en nutidig model – og havde det ikke været for wankelmotoren som bilen havde, var den nok også blevet en stor succes.

NSU RO 80 blev præsenteret på biludstilling i Frankfurt 1967 og vagte stor interesse fordi bilen var en teknologisk nyhed af karakter. Foruden bilens helt specielle design havde bilen forhjulstræk, hvilket dengang var usædvanligt. Motoren var en wankelmotor, en type motor som NSU havde brugt i forbindelse med introduktionen af NSU Wankel Spider i 1963, uden at den var blevet nogen succes (faktisk kun 2.375 biler). Det strømlinede karrosseri havde en meget lav vindmodstand og CW værdien var bare 0,355. Fiaskoen med NSU Wankel Spider havde ikke nået at bremse RO 80 for udviklingen var påbegyndt i 1963 og godkendt af NSU’s ledelse i 1964.

NSU RO 80 var en relativ dyr bil men solgte egentlig godt i starten, men så begyndte problemer med wankelmotoren at melde sig i form af utætheder mellem motorblokken og rotorerne og NSU skiftede mange motorer på garantien. En del RO 80 ejere var dog så glade for deres bil at de monterede andre motorer og da Mazda udviklede en wankelmotor fik mange monteret en sådanne i deres RO 80. Faktisk blev RO 80 også kåret som årets bil i Tyskland i 1968.

Den oprindelige RO 80 havde en wankelmotor på 995ccm som havde 115HK v/5.500 omdrej./min. Foran var der skivebremser og bilen havde servostyring

Det blev i midlertidigt hårde tider for NSU med alle de mange garantireparationer og fejlslåede salg og i 1969 endte NSU med at blive solgt til VW som fortsatte med produktionen af RO 80 frem til 19-04-1977 hvor den sidste kørte af samlebåndet, og herefter ophørte NSU mærket med at eksistere. I dag produceres der Audi A6 og fabriks- specialkøretøjer som politibiler og udrykningskøretøjer på fabrikken i Neckarsulm.

NSU 80 er bla. kåret som nummer 4 i kåringen af århundredes bil af bladet autobild som er et af tysklands største bilblade og mange andre bilmærker har da også forsøgt sig med wankelmotoren, Mazda RX7 er en af succeserne, men f.eks. Lada 110 er også blevet produceret med en kraftig wankelmotor.

Tekniske data
Længde 4.780mm
Brede 1.760mm
Højde 1.410mm
CCM 995ccm
HK 115HK v/5.500 omdrej./min.
KW 85KW
Drejningsmoment 167NM v/4.500 omdrej./min.
Topfart 184 km/t
0-80 km/t. 9,7sek
0-100 km/t. 14,2sek
Benzintank kapacitet 83ltr.
Brændstofforbrug 8,9 km/ltr.
Dæk 175 SR14
Egenvægt 1.270Kg.
Bagagerumvolumen 600ltr.
Standardudstyr bl.a.
Trinløs blæserregulering, Visker/Vasker automatik med intervalvisker, omdrejningstæller med akustisk advarsel mod overdrev, trinløst justerbart instrumentlys, elektrisk ur, halogenfor- og halogentågelygter, haveriblink, kontrollampe for el-bagrude, belysning i handskerum - handskerum og i askebæger, børnesikring på bagdøre, tæppe i bagagerum, nedfældeligt bagsæde, armlæn, to-tonet horn, aflåseligt handskerum, selektiv automatgear, aflåseligt tankdæksel, m.v.
 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Tekniske data
Bilmærke NSU
Model RO80
Antal produceret 37204
Produktionsperiode 1967 - 1977
CCM 995
HK 115
KW 85
Topfart 184
Længde 4780
Land Tyskland
Præsentation: Frankfurt 1967
Sammenlign
Billeder
Relateret ord ro80 ro 80 wankelmotor
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020