Ford T

 

--------------------------------------------------------------------

Ford T er utvivlsomt en af verdens mest historiske biler, men historien om Henry Ford er mindst lige så stor. Henry Ford havde bygget en række biler og også været gået fallit inden det endelig lykkedes ham at konstruere en bil som ikke takket været bilen i sig selv, men takket været markedsføring, produktionsmetode og tilgængelighed gjorder bilen til den kæmpe succes den blev.

I 1908 var man efter sine modelrækker A, AC, B, C, F, K, N, R og S nået til model T og den skulle blive succesen der blev produceret i over 15.000.000 eksemplarer fra 1908 – 1927. Målet med Ford T var klar: Bilen skulle koste under $1000 og dermed være tilgængelig for mere almindelige mennesker, bilen skulle kunne køre 75 km/t.

Ford T så meget spinkel ud hvilket fik mange mennesker til at være skeptiske i starten. Motoren var en helt ny konstruktion, en 4 cylindre motor på 2.895ccm med 20HK ved 1.800 omdr./min som gav bilen en topfart på hele 70 km/t.

Motorblokken og den øverste halvdel af krumtaphuset var støbt i en del og topstykket var herefter påsat og tætnet med pakning. Bilen havde desuden den helt specielle planetgearkasse hvilket var en normal type gearkasse for sin tid og den svarer faktisk til kernen i vor tids automatgearkasser. Funktionen tillader hurtige skift fra frem og bak, hvilket har hjulpet mangen en farmer op af mudderhuller.
En Planetgearkasse har ingen forskydelige tandhjul men roterende hjul med forskellige indvendige gearinger.

Gearskiftet virker altså sådanne at hvis man træder kobling- og gearskiftepedalen som sidder til venstre helt ned indkobler man det lave gear og lader man pedalen komme halvt op går bilen i frigear og når pedalen er helt oppe er bilen i højgear. Håndbremsen fungere også som frigear og skal således være trukket når man starter bilen.

Ford T var allerede året efter i 1909 solgt i mere end 11.000 eksemplarer og den billigste model kostede $ 825. I August åbnede Henry Ford sin nye fabrik i Hihgland Park med samlebånd og øgede produktionen voldsomt og i 1914 som var der første hele år der var produceret biler på samlebånd var den samlet produktionen siden start oppe på 308.162 – og det var også her man superoptimerede ved at fjerne valgmulighederne ved forskellige farver og man tilbød nu kun bilen i Sort. Henry Ford udtalte legendarisk ”at man kunne få bilen i hvilken farve man måtte ønske, hvis blot det var sort”. Nu gik det rigtig hurtigt, i 1924 producerede man 224.289 biler, hvilket svarer til 7.235 biler om dagen, eller cirka 5 biler i minutter.

Produktionsmetoderne havde gjort at Ford T som kostede $ 825 for den billigste model i 1908 i 1927 kostede $ 260 hvilket nok bedst illustrerer en af grundene til succesen.

Samlebåndet nedbragte monteringstimen for en Ford T fra 12 timer til kun 6 timer, hvilket yderligere blev skåret ned til bare 1½ time i 1914 efter man havde åbnet den nye fabrik. Henry Ford var på det tidspunkt ikke særlig populær hos sine medarbejdere og fra den ene dag til den anden, hævede Henry Ford timelønnen fra $2,30 til $5,00, hvilket selvfølgelig ikke gjorder ham speciel populær i den øvrige industri men til gengæld stod der dagen efter 10.000 mennesker foran fabrikken for at søge arbejde. Samtidigt blev arbejdstiden nedsat til kun 8 timer om dagen – og Henry Ford’s største problem var faktisk at folk syntes han tjente for mange penge – hvorfor han mange gang nedsatte bilernes pris, som blot betød at han kunne sælge endnu flere Ford T – men mere indtægt til følge.

Bilen var nu ved at være noget forældet og havde kun gennemgået få ændringer siden starten i 1908, Ford T havde i 1915 fået elektrisk lys og i 1919 fik man mulighed for at tilvælge en elektrisk starter på de lukkede modeller – og det skal hertil siges at bilen ikke var nem at starte med håndsvinget.

Men Henry Ford havde svært ved at slippe bilen som havde givet ham så stor succes men den 25. maj 1927 meddelte Henry Ford at man ville stoppe produktionen af Ford T og allerede dagen efter stoppede man produktionen. Herefter fulgte Ford A.

 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Tekniske data
Bilmærke Ford
Model T
Antal produceret 15007033
Produktionsperiode 1908 - 1927
CCM 2892
HK 20
KW 15
Topfart ?
Længde 3320
Land USA
Præsentation:  
Sammenlign
Billeder
Relateret ord samlebånd ford historie t-model
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020