MGB

 

--------------------------------------------------------------------

MG har haft mange succeser, men en af de største er MGB som blev produceret fra 1962 og helt frem til 1980.

Allerede da man startede produktionen af MGA i 1955 gik man i gang med udviklingen af en afløser og i 1960 var man så langt at man byggede en prototype og kunne påbegynde test og endelig designtilpasning. Allerede i Maj 1962 kunne man påbegynde produktionen og i September 1962 præsenterede man bilen.

MGB havde i forhold til MGA en bedre kørekomfort og bilens ydeevne var forbedret. Bilen blev udstyret med en 4cyl. motor på 1.789ccm der præsterede 94HK v/5.500 omdrej./min.

Bilen havde skivebremser foran og tromlebremser bagved og en 4-trins gearkasse til at fordele kræfterne.

Motoren var nok til at gøre den lette 885kg tunge bil kvik og sjov at køre i – 0-100 km/t nåede man på 12,1sek. og topfarten var 175 km/t. Bilen var begrænset økonomisk med 8,5 km/t.

En meget stor andel af bilerne blev eksporteret til USA som var flittig aftager af små europæiske roadster og sportsvogne. I 1967 kom man med MGC med kraftigere motor, men bilen blev ingen succes. I 1973 prøvede man med en GT V8 model, men denne bil blev kun bygget i 2.591 eksemplarer for oliekrisen i 70’erne gjorder det umuligt at sælge sådanne biler.

Krav til emission og sikkerhed i USA gjorder at motoren blev neddroslet meget og bilen fik store grimme ”sikkerheds” kofangere og det pyntede bestemt ikke på MGB’en.

Da MGB udgik var det samtidigt den sidste MG der blev bygget på fabrikken i Abingdon, for MG var blevet en del af det kriseramte British Leyland og det overlevede MG fabrikken ikke.

I dag er MGB en utrolig populær entusiastbil for udbudet er stort og dermed priserne rimelige og der er et kæmpe udvalg af reservedele, hvilket gør bilen let at eje.

 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Tekniske data
Bilmærke MG
Model B
Antal produceret 512243
Produktionsperiode 1962 - 1980
CCM 1789
HK 94
KW 71
Topfart 175
Længde 3890
Land England
Præsentation:  
Sammenlign
Billeder
Relateret ord mga mgc v8
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020