Tucker 48

 

--------------------------------------------------------------------

Den amerikanske bilhistorie indeholder mange spændende, fascinerende og opsigtsvækkende historier. En af dem er historien om bilen Tucker af Preston Tucker.

Det lykkedes Preston Tucker at få investorer til at starte sit bilprojekt på i alt 20 mio. dollars, men noget afkast kom der aldrig, for der blev aldrig solgt andet end et par biler. Der nåede at blive produceret 51 biler der blev anvendt til reklame og testkørsel.

Der er lavet en film om Preston Tucker og hans projekt for der er ubekræftet rygter om at bestukket embedsmænd skulle have syltet offentlige behandlinger og at den etablerede bilindustri stod bag – men det er aldrig blevet beskæftiget eller bevist, og sandheden er måske snarer at projektet bare ikke var godt nok, for det havde nok ikke krævet så stor en indsats for den etablerede bilindustri at stoppe Preston Tucker hvis det var det man ville. Om ikke andet skrev Preston Tucker et åbent brev som blev trygt i en masse aviser den 15. Juni 1948 – brevet kan læses (på engelsk) her.

Bilen som Preston Tucker skabte havde bestemt potentiale til succes. Designet var top moderne og utraditionelt. Bilen havde et flot langt flyinspireret bagparti som var højeste mode efter 2. verdenskrig. Forenden havde en ekstra lygte i midten og karrosseriet var fyldt med flotte detaljer. Bilen var designet af Alex Tremulis.

Tucker Torpedo som bilen blev kaldt under udviklingen endt med at blive kaldt Tucker 48 – 48 for modelår 1948.

Karrossens flade bagparti gjorder at sidepladserne var rykket frem i bilen og man havde placeret motoren bag i bilen og bilen havde derfor ekstremt dårlige køreegenskaber fordi tyngdepunktet i bilen lå så langt tilbage, blot en smule fugt i et sving og bilen kunne skride ud.

Flyindustrien stod med rester af motorer efter 2. verdenskrig og Preston Tucker valgte derfor at bruge en motor der var bygget til helikoptere. Det var en 9,5ltr. 6 cylindret boxermotor i aluminium. Motoren var utraditionel i forhold til andre biler og den havde en effekt på bare 150HK trods sin store volumen og effekten var der allerede ved 1.800 omdrej/min. Man reklamerede med at motoren kunne køre 300.000km før den skulle renoveres.

Bilen blev reklameret som sikker og der var sikkerhedsseler i bilen. Instrumentbordert og rummet foran sæderne var polstret med gummi og så var det meningen man skulle kaste sig derned ved en kollision. Selerne var dog til debat da man på det tidspunkt ikke brugte seler i bilerne – i hvert fald ikke særlig meget og man frygtede at folk skulle tro at man satte seler i bilen fordi den skulle fejle noget, eller ikke var sikker nok.

Bilen havde skivebremser på alle 4 hjul, der i øvrigt var uafhængigt affjedret. Bilens el-anlæg var 24-volt.

De første to biler som man byggede havde ingen gearkasse men to momentomformere – men det fandt man hurtigt ud af ikke duede. Man fik derfor en 4-trins gearkasse og en automatgearkasse.

Motoren viste sig også ikke af du til biler, så i stedet fik man en vandkølet 6 cylindre boxermotor på 5,4ltr med 166HK. Bilen kunne nu pga. sin lave vindmodstand på vare 0,35 CW køre hele 195 km/t og bilen blev faktisk målt til 211,85 km/t under et hastighedsforsøg.

Men økonomien knurrede og derfor blev bilen skrabet så skivebremserne forsvandt, rattet som man havde placeret midten blev flyttet ud i siden og i stedet for at have 3 lygter som fulgte køreretning via rattet var det nu kun den midterste lygte som fulgte med.

I Chicago lå verdens største fabrikshal hvor Dodge under anden verdenskrig havde bygget B29 flymotorer, den lejede Preston Tucker til produktionen af sin bil. Men fabrikationen kom som nævnt aldrig i gang og Preston Tucker blev anklaget for bedrageri pga. den måde han havde fået folk til at investerer penge på, men han blev frikendt. Hans rygte var nu bare ikke længere til at starte bilproduktion med, for hvem ville investerer i hans projekter efter den nedtur?

Før produktionen af biler havde Preston Tucker altid arbejdet med og interesseret sig for biler. I 1930’erne arbejde Preston Tucker sammen med Harry Miller om bygningen af Indianapolis 500 racerbiler og under anden verdenskrig udviklede han materiel til den amerikanske hær. Efter Tucker 48 projektet arbejdede Preston Tucker på sportsvognen Carioca som skulle bygges i Brasilien, men Preston Tucker døde i den tid hvor han arbejde på bilen. Preston Tucker døde i 1956 bare 53 år gammel.

I dag er der 22 biler tilbage og den som ses her i artiklen står ved artiklens redaktion slut d. 4/12-2005 til salg hos Hyman ltd – en amerikansk forhandler af klassiske biler for og er bil nummer 48 – chassisnummer 1006.

Bil nummer 48 var den første Preston Tucker solgte til offentligheden og den blev solgt på auktion i 1949 for 800 dollars. I 1958 blev bilen sat i et gammelt parkeringsanlæg bag Detroit's State Theatre og alle glemte alt om bilen. I 1991 blev bilen fundet og solgt af ejeren som også ejede parkeringsanlægget.

En Tucker i topstand forventes at kunne indbringe op imod 800.000 dollars. Tilbage D. 23. januar 2004 blev chassis nr. 1043 solgt på RM Arizona auction for 495.000 dollars – denne bil var også istandsat komplet. I Marts 1996 blev ch.nummer 1030 solgt for 259.000 dollars - så prisen ser ud til at stige!

Tekniske data
Cylinder 6
CCM 5.560
HK 166 v/3.200 omdrej/min.
KW 122 v/3.200 omdrej/min.
NM 609 v/1.200 omdrej/min.
Længde 5.560mm
Brede 2.010mm
Højde 1.520mm
0-100 km/t. 10 sekunder
CW-værdi 0,35
Pris Budgetteret til 2.450 dollars
 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Tekniske data
Bilmærke Tucker
Model 48
Antal produceret 51
Produktionsperiode 1946 - 1948
CCM 5489
HK 166
KW 122
Topfart 195
Længde 5560
Land USA
Præsentation:  
Sammenlign
Billeder
Relateret ord  
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020