BMW 2002

 


BMW 02 serien var en af BMW’s store succeser efter et antal mindre succesfulde modeller. Mange af BMW’s modeller havde simpelthen ikke slået ordentligt igennem. BMW var i starten af 60’erne truet af konkurs og BMW 02 modellerne var med til at vende udviklingen i slutningen af tresserne. Man præsenterede i september 1961 på Frankfurt messen en ny prototype, som man kaldte ”den nye klasse” . Der kom i den forbindelse en række modeller, først 1500 modellen, herefter 1800, derefter 1600 modellen og til sidst 2000 modellen. Det store spring skete dog da man begyndte at producere 2002 modellerne som påvirkede BMW’s produktion i lang tid frem.

BMW 2002 var en kompaktbil med masser af kræfter. Motoren var en 2ltr stærk sag der ydet 100hk og bragte bilen fra 0-100 på 10,9 sekunder. Bilen var sjov og adræt for sin tid og blev introduceret til en fornuftig salgsbar pris – som betød at der i produktionsperioden 1968-1975 blev solgt ikke mindre end 330.202 eksemplarer.

Bilen nåede sin topfart på 173 km/t og med masser af plads på den tyske autobahn var bilen en drøm for mange der kunne lide at køre bil. Bilen var tilmed kommet i nyeste design og med sin store flotte BMW grill og de helst specielle baglygter passede bilen designmæssigt til de flotte præstationer.

2002 TI modellen var den første rigtige volumenmodel når vi taler om biler der havde over gennemsnit af kræfter. Motoren var en 1.990ccm som ydede 120hk og nåede 0-100 km/t på 9,5sek – topfarten var 185km/t. Bilen blev solgt i 16.450 eksemplarer og blev produceret fra 1968-1971.

Selvom man skulle tro det på den tid mest var amerikanerne der ville have automatgear, var der også stadig flere europære der efterspurgte automatgear, hvorfor man også producerede over 36.000 automatgear biler i 2002 Automatik modellen. Automatgearkassen var 3-trins og bilen blev produceret fra 1969-1976.

I 1971 kom BMW 1802 modellen med en 1,8 motor – som ydede 90hk – hvilket bragte bilen fra 0-100 på 11,8sek. Det betød bilen var en perfekt – lidt mere økonomisk model. Men ligesom billedet tegner for BMW i dag, er det især lidt støre modeller der opnår volumen og sådanne var det også med 02 modellerne. BMW 1802 solgtes i 83.351 eksemplarer frem til 1975.

I 1971 præsenterede man ligeledes en bil til de mere fritidsorienterede mennesker, der ville have plads og kræfter. Heraf udsprang et helt nyt karrosseri – nemlig modellen BMW 2000 tii touring, med en 4-cylindret 130 hk stærk motor, der bragte bilen fra 0-100 på bare 9,4sek – og som nåede en topfart på 190km/t. Bilen nåede dog kun at blive solgt i 5.059 eksemplarer og var kun på markedet i 2 år, så bilen var ikke nogen stor succes.

Og som vi kender det fra BMW i dag, blev der selvfølgelig produceret en cabriolet udgave af 2002 modellen. Cabrioleten er i dag et eftertragtet samlerobjekt, fordi den kun blev produceret i 200 eksemplarer. Bilen var udstyret med den 100hk stærke motor på 2,0ltr.

I perioden 1974-1975 kunne man købe en L model i de fleste af udgaverne. L-modellerne var en særlig luksusmodel som omfattede nøddetræspaneler, trægearknop, automatisk sikkerhedssele foran, varmetråde i bagruden osv.

Allerede i 1971 kom en stærk version kaldt 2002tii. Bilen var udstyret med den 4cylindret 2,0 ltr motor med 130hk v/5.500omdr./min og var en sand drøm på motorvejen. Med en vægt på kun 1.010kg bragte motoren bilen fra 0-100 på kun 9,4sekunder og bragte bilen til en top på 190 km/t. Bilen kørte over 11 kilometeren pr. liter benzin og levede desuden op til udstødningsnormerne i USA.

Netop USA var med til at give 02 modellen en succes. USA modellen var tilpasset de strenge regler omkring udstødningsgasser og kofangerne var de krævede stødabsorberende modeller. Desuden måtte man montere sidemarkeringslygter. Bilen blev solgt i 91.909 eksemplarer med en 100hk stærk motor. Modellen blev solgt i USA fra 1969-1973.

Kronen på værket vil dog til stadighed være 2002 turbo. BMW 2002 turbo var den første serieproduceret bil med Turbo. Bilens 1.990ccm motor ydede 170hk hvilket bragte bilen fra 0-100km/t på bare 6,9 sekunder….. Det var for tiden helt vildt når man talte om gadebiler. Bilen kunne desuden køre hele 210 km/t. Bilen er stadig den dag i dag manges drengedrøm, fordi bilen netop var så dramatisk og aggressiv.

Bilens optimale moment kom ved 4.000 omdrejninger i minuttet og bilen gav føreren en fænomenal oplevelse. Bilen var dyr, men alligevel blev der solgt 1.672 eksemplarer og den dag i dag er det en meget dyr bil at anskaffe sig.

Tekniske data:
Model Topfart 0-100km/t HK Produktion Periode
2002 173 km/t 10,9 sek. 100 330.202 1968-1975
2002 ti 185 km/t 9,5 sek. 120 16.450 1968-1971
2002 tii 190 km/t 9,4 sek. 130 38.706 1971-1975
2002 Turbo 211 km/t 6,9 sek. 170 1.672 1974-1975
2002 Cab 173 km/t 10,9 sek. 100 200 1971

Sikkerhed
Allerede under udviklingen af 2002 modellen crashtestede man bilen. Kabinen var sikret og man havde lavet en stødabsorberende front, hvilket gav en særdeles sikker bil for sin tid. F.eks. havde man specieldesignet kardantunnelen så motoren ikke kom ind i kabinen ved et frontalt sammenstød, dørene var designet så de ikke gik op ved et uheld, men alligevel var til at åbne efterfølgende.
Tekniske detaljer
Bilens tankkapacitet er 55ltr for 1500/1600 modellerne og 46ltr. for de resterende modeller.
 
Relateret links
Ingen link registreret til denne artikkel
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Billeder
BMW 2000 tii Touring
Se større billede
BMW 2000 tii Touring
Relateret ord bmw motorsport 2002
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020