Skoda's historie

 


Vaclav Klement var manden der startede Skoda. Det startede med at han havde købt en Cykel fra firmaet Siedel & Neumann i Dresden Tyskland. Cyklen var gået i stykker og da problemet ikke kunne løses hos den lokale cykelsmed sendte Vaclav Klement til fabrikken sammen med en fejlbeskrivelse. Fabrikken svarede retur at de kun kunne løse problemet hvis de fik en fejlbeskrivelse på deres sprog – tysk. På det tidspunkt var Tjekkoslovakiets primære sprog tysk fordi de var en del af monarkiet Ungarn-Østrig.

Vaclav Klement var boghandler og blev meget fornærmet over at han ikke kunne sende en fejlbeskrivelse på sit eget sprog og det var med til at sætte gang i Vaclav Klement’s produktion af cykler – hvor han var bedre købmand end teknikker – men det blev klaret ved at slå sig sammen med mekanikeren Vaclav Laurin. Han startede med at starte en virksomhed der reparerede cykler, men snart begyndte han også at producere disse. I 1899 begyndte produktionen af motorcykler efter at Klement havde bragt en motorcykel med hjemfra Paris året før. Motorcyklen fra de to tjekkere høstede store anerkendelser rundt om i Europa.

Allerede i 1905 blev den første pesonbil produceret – den hed Voiturette A og havde en 1.005ccm stor motor på 2 cylindre der var vandkølet og kunne yde 5KW – nok til at bringe bilen op på 40 km/t – og hurtigt kunne man præsentere støre og kraftigere biler.

Bilen var en stor succes og i 1907 blev firmaet omdannet til et aktieselskab og man havde nu ikke mindre end 600 ansatte i den lille by Mladá Boleslav. I den forbindelse præsenteres en ny model – Faeton. I 1908 kunne designeren O. Hieronymus sætte hastighedsrekord i en Lauring & Kleman racerbil – rekorden var 118,72 km/t og blev sat på banen Brooklands i England.

Den 18. oktober 1918 efter 1. verdenskrig blev Tjekkoslovakiet udråbt til republik og landet fik præsidenten Thomas G. Masaryk. Da han kom hjem fra sit eksil i USA blev han modtaget af mange tusinder af mennesker i Prag og blev kørt fra banegården i en ny og flot bil fra Laurin & Klement.

Men tiden efter krigen var hård og produktionsanlægget var blevet slidt og ældet efter krigsproduktionen og der var et stort behov for at finde på nye metoder og trods dårlige tider præsenterede man ikke mindre end 16 modeller med motorstørelser fra 1,2 – 4,7 ltr.

Man var inspireret af Ford’s samlebåndsteknik og man valgte at finde en samarbejdspartner. Da man producerede meget andet end biler, så som lastbiler og landbrugsmaskiner – valgte man i 1925 at fusionere Laurin & Klement med Škoda i Plzen – som var en stor maskinkoncern, der var ledet af Emil Skoda. Selvom Laurin & Klement stadig var medejere var de nu uden reel indflydelse på selve produktionen.

Fabrikken i Mladá Boleslaw blev brugt til produktion af personbiler og fabrikationen af chassiser og amdre dele blev flyttet til fabrikken i Pilsen. Her blev Skoda Hispano-Suiza også fremstillet på fransk licens frem til 1928.

Fabrikkerne blev gennem moddaniseret og man producerede et stort antal biler i beskedent udvalg gennem 30’erne og Tjekkoslovakiet var blandt de førende industrilande i perioden. Men den 15. marts 1939 invaderede Tyskland Tjekkoslovakiet og Slovakiet blev en selvstændig stat der underlagde sig Tyskland – Skoda blev overtaget af den tyske hærmagt og fik navneforandring til ”Reichswerke-Herman-Göring A.G.”. Fabrikken producerede under krigen biler herunder Skoda Superb, men var også en vigtig fabrik til produktion af krigsmateriel. På selve befrielsesdagen den 9. maj 1945 blev fabrikken bombet og fabrikken led store skader. Lige inden krigen var begge de to grundlæggere døde – Vaclav Laurin døde i 1930 og Vaclav Klement døde i 1938.

Efter krigen blev fabrikken nationaliseret og fik navnet AZAP – den nationale automobilfabrik og i 1946 gav det kommunistiske styre Skoda monopol på produktionen af personbiler.

Den første model var Skoda Popular 1101 og ligner en amerikanerbil i miniformat baseret på en førkrigsmodel. Bilen blev produceret i hele 66.904 eksemplarer og var dermed en rimelig succes – og blev desuden bygget i en 2-dørs model, en cabriolet og en cabriocoach.

Gennem 50’erne og 60’erne gik produktionen rigtig godt med modellerne 1102, 1200, 1201, 1202, Octavia, 1000MB og Felicia – men nu begyndte vestens produktion for alvor at blive så moderne at Skoda ikke kunne følge med teknologisk og gennem 1970 og 1980’erne blev der kunne præsenteret et begrænset antal nye modeller og de var generelt teknisk bagud. De fleste kender tiden gennem 80’erne med Skoda vittigheder og grin med den Tjekkoslovakiske bil. Bilerne havde dog stor succes som en billig og rumlig bil herhjemme.

I 1977 byggede man en ny og moderne karrosserifabrik med industrirobotter til svejsninger af karrosseriet ligesom man lavede elektroforese bad til rustbeskyttelse af bilerne.

I 1991 bliver der dog vendt op og ned på Skoda da Volkswagen overtager en del af Skoda. Ud over Volkswagen viste også Renault interesse for at købe fabrikken af staten. Valget faldt på Volkswagen fordi man ville bevare mærket, hvor Renault i højere grad var på udkig edfter et sted at producere biler. Siden 1991 er produktionen 3-doblet og overtagelse må betragtes som en af de største bilhistoriske succeser i Europa i nyere tid og fabrikken beskæftiger direkte 25.000 medarbejdere – men med underleverandører nærmere 120.000 medarbejdere og fabrikken udfør nu 10% af den Tjekkiske eksport. Den første model man lavede med VW gener var Skoda Favorit modellen fra 1987, den kom med motoren fra Skoda 130 på 1.289ccm - den blev i 1993 forbedret med indsprøjtningssystem, efterfølgeren blev i 1995 Skoda Felicia med endnu bedre finish og kvalitet. Den model kom med 1,3 - 1,6 benzinmotorer og 1,9 Dieselmotor.

Endelig begyndte man at anvende VW’s platforme og præsenterede i 1997 Skoda Octavia som for alvor var en kvalitetsbil til fornuftige penge. Bilen er baseret på samme platform som VW Golf, Audi A3 & Seat Toledo. I dag findes Skoda i 3 populære og prisstærke varianter – Skoda Fabia, Octavia og den store Superb.

Skoda betyder Skam på tjekkisk men – det navn er vist blevet gjort til skamme!

Kan du alligevel huske den tid, kan du læse nogle af alle skoda vittighederne på dette link

Logoer - den komplette oversigt
1895-1905
Det første logo for personbiler, cykler og motorcykler.
1905-1925
Det oprindelige logo fra Laurin & Klement.
1926-1933
Symbolet fra Laurin & Klement i forbindelse med samlægningen med Skoda i Pilsen.
1926-1990
Den første udgave af det velkendte logo med vinger på en pil - som er det oprindelige Skoda logo.
Siden 1991
Logoet som vi kender fra Skoda i dag.
 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Billeder
Skoda 120LS 1984
Se større billede
Skoda 120LS 1984
Skoda 1201 1957
Se større billede
Skoda 1201 1957
Skoda 1201 1957
Se større billede
Skoda 1201 1957
Relateret ord skoda felicia octavia favorit superb vw volkswagen
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020