Citroën's historie i Danmark

 


Denne artikel er venligst indsendt af Jette & Johnny Jægergaard - se der hjemmeside på dette link. Artiklen er bragt uredigeret.

I oktober 1946 skete der noget, der satte en overordentlig brat stopper for det igangværende opsving. På grund af den opståede
valutakrise, måtte staten indføre totalt stop for import af personbiler! For at købe en ny bil skulle man nu have en særlig indkøbstilladelse fra Direktoratet for vareforsyning – og det var ikke mange ansøgninger, der blev imødekommet i de følgende år. At det danske marked blev sær lig hårdt ramt af importrestriktionerne kan bl.a. ses ved, at Danmarks samlede bestand af personbiler fra 1939 til 1952 kun var vokset med 0,34% mod næsten 40% i Sverige.

Knapt så galt var det med vare- og lastbilerne. Et stort antal chasseer, type »T23« og »T45« til lastbiler og busser blev taget hjem, men omsætningen gik trægt. »11 Sport 450 kg. varevogn« Dette er baggrunden for, at dansk Citroën i 1949 begyndte at fremstille varevognsudgaven af »11 Sport«. Man ville sikkert meget gerne have været i gang længe før dette tidspunkt, men modellen skulle først igennem en vanskelig fødsel med diverse forhandlinger med myndighederne. Desuden skulle vognen godkendes af Citroën i Paris. Først i oktober 1949 kunne man endelig levere de første »11 Sport 450 kg. varebil« til kunderne. Den blev hurtig en stor succes, og salget oversteg det meste af tiden langt salget af de almindelige »11 Sport« på indkøbstilladelse!

Den store fidus var, at når vognen var tre år gammel, kunne kunden få den bygget om til personbil igen blot ved at betale omsætningsafgiften, og dét var der mange, der gjorde. Sidedørene var nemme at åbne og forhandlerne kunne sælge komplette ombygningssæt med dørhåndtag, låsetøj, sideruder med mere. I begyndelsen af 50’erne blev reglerne for bilimport efterhånden mildere. Markedet for vare- og lastbiler blev i 1953 helt fritstillet. Desuden indførtes i efteråret 1952 den såkaldte dollar-præmiering, som gav mulighed for salg af dyrere biler, bl.a. »B15 six«. Nu var det ikke længere nødvendigt at bygge bilerne om til varevogne for at komme af med dem!

Med den nye »2CV varevogn« havde man i øvrigt den lille varevogn, der før havde manglet. I alt blev der solgt 530 stk. »11 Sport varebiler« i Danmark samt et lille antal i Norge i perioden 1949-53. De danske »Tractioner« blev i København monteret med udstyr forskelligt fra de franske. Bl.a. lokalt fremstillede, kraftigere kofangere, rullegardin foran køleren og lignende ting. Det mest iøjefaldende var, at bilerne også blev lakeret i Danmark i betydeligt flere forskellige farver end i Frankrig. I 1936 var der f.eks. 25 forskellige danske standardfarver! I 50’erne fandtes to forskellige versioner af »Tractionerne«, de dansk udstyrede »De Luxe« og den mere skrabede »Standard«, som var biler med fransk lakering.

Men trods alle importørens og forhandlernes anstrengelser nåede 11’eren aldrig de samme store salgstal i Danmark, som man havde haft før krigen. »Type H« og »2CV« På grund af det restriktionsfikserede personvognsmarked blev årets biludstilling i Forum i København 1952 helt og holdent helliget varevogne og lastbiler. Til gengæld kunne Citroën præsentere nyheder, nemlig »2CV« varevognen og »H 1400« kassevognen. Først senere kom »2CV« personbilen til Danmark. Den officielle præsentation fandt sted ved et pressemøde på fabrikken i Sydhavnsgade den 24. juli 1953. Salget gik godt med »2CV« varevognene, men personvognsudgaven var til gengæld et stort problem for Citroën! Den var simpelthen for tarvelig! Mange forhandlere fandt den så grim, at de mente, den ville skade deres forretnings anseelse, hvis den blev anbragt i udstillingsvinduerne! Den var heller ikke interessant for kunderne. Nok var den billig, men hvis man endelig havde opnået indkøbstilladelse til en bil, skulle det naturligvis være en »rigtig« bil: Et statussymbol!

Først i 1970 kom salget af »2CV« i Berline-udgaven på højde med varevognens. Bedre gik det den lille bil, da dønningerne efter ungdomsoprøret begyndte at gøre sig gældende i 70’erne. Det var blevet »in« at sige nej til statussymboler (i hvert fald de traditionelle) og antage en mere praktisk og afslappet livsholdning. En måde at vise det på kunne være at køre »2CV«! Salget vedblev med at være stigende op gennem firserne. »2CV’en« blev en institution i bilhistorien – også her i Danmark. Da den i foråret 1988 blev taget fra os, gik salget af den bedre end nogensinde før! »Salatfade« og »Brødbiler« Som tidligere nævnt gik salget af H-modellerne også godt fra begyndelsen i 1952. Også selv om man ikke tilnærmelsesvis nåede op på markedsandele, der blot lignede dem, der blev VW-rugbrødet til del. De store, rillede Citroën kassevogne blev kendt af alle, ikke mindst som politiets »salatfade« med god plads til arrestanterne, men ironisk nok også som »brødbiler«, idet et meget stort antal vogne blev solgt til »Arbejdernes Fællesbageri« – Jo, det er dem med Rutana!

Mange andre små og store firmaer kom til at nyde godt af HY’erne. Den sidste HY’er i Danmark blev solgt så sent som i 1982 efter produktionsstop i december 1981! Siden har vort barske klima desværre tyndet bestanden kraftigt ud.

 
Relateret links
Du kan nu
Udskriv denne artikel
Indsend rettelse eller kommentar til artiklen
Søg andre relevante artikler
Oversæt artiklen til andet sprog
Direkte link til denne side

Billeder
Relateret ord citroen citroën citroën 11 sport HY
 
 
 

Forsiden | Opret link | Kontakt | § bilhistorie.dk | Sitemap


© bilhistorie.dk 2016-2020