BMW Z8

Forfatter: Martin Clair Svendsen
 

BMW Z8 blev bygget for at fejre den klassiske BMW 507 og ikke mindst dyrke nogle af BMW’s historiske gener. Den smukke bil blev designet af danske Henrik Fisker og bilen må siges allerede at være både en klassiker, og en kommende samlerbil.

Designstudiet fra BMW, betegnet Z07, blev præsenteret på Tokyo Motorshow i 1997 og BMW Z8 blev produceret i perioden 2000-2003 i 5.703 eksemplarer. I 1999 blev bilen for alvor kendt, da den var med i James Bond filmen ”The World Is Not Enough” og bilen endte da også sine dage med at blive skåret midt over af en gigantisk sav, hængende fra en helikopter i det golde Aserbajdsjan. Da bilen endnu ikke var gået i produktion, leverede BMW 3 håndbyggede biler, som dog ikke havde meget med originalen at gøre andet end udseende.

Chassis og karrosseri på Z8, er lavet af aluminium og bilen er udstyret med en kraftig V8 motor på 4.941ccm som giver 400HK ved 6.600 omdrej./min. og et kraftigt moment på 500NM ved 3.800 omdrej./min. Det giver en acceleration fra 0-100 km/t på 4,7sek. Topfart 250 km/t. Nyprisen i Danmark i 2002 var cirka 2.8 mio. kr. Bilerne er nøjsomt håndbygget på BMW’s fabrik i München.

Desuden byggede Alpina en BMW Z8 udgave. Sjovt nok plejer Alpina at lave BMW’erne vildere og er i øvrigt den eneste tuner, der køber den rå BMW direkte fra fabrikken uden motor ilagt, men denne gang lavede de en udgave med lidt færre hestekræfter og automatgear!

Alpina’s koncept var dog smart, for de byggede en bil som ikke kunne købes direkte hos BMW og i stedet for planlagte 333 biler, blev produktionen øget til 555 biler. Alpina’s udgave fik lidt blødere undervogn og 20” hjul for og bag. Alpina’s udgave øgede topfarten til 260 km/t (som stadig var begrænset). Motoren var stadig en V8, nu fra BMW M5 (E39 modellen) på 4.837ccm, med en effekt på lidt mindre HK, nemlig 381HK ved 5.800 omdrej./min, men med lidt højre drejningsmoment – 520NM ved 3.800 omdrej./min.

Alpina kendetegnes i øvrigt ved at de gerne vil leverer en alternativ udgave af BMW modeller. Den vidste model er i øvrigt en BMW Z8 Alpine.

Designet på Z8 er meget tro imod den klassiske BMW 507, hvor vi i øvrigt skal helt tilbage til 1956-1959, og designet som en flot 2 personers roadster med lang snude, dog med mulighed for en flot hardtop, som ikke ødelægger stilen.

 

© Bilhistorie.dk
webmaster@bilhistorie.dk