Volvos historie

Forfatter: Martin Clair Svendsen
 
 

Historien om Volvo starter i 20’erne hvor biler for alvor begyndte at trille på de europæiske veje og selvfølgelig også i Sverige, ligesom historien handler om to driftige forretningsmænd, med mod og vilje til at starte en svensk bilproduktion.

På den store kuglelejefabrik SKF arbejdede to mænd, som ikke kendte hinanden, Assar Gabrielsson og Gustav Larson.

Assar Gabrielsson havde siden 1916 arbejdet hos SKF og havde arbejdet med salg og udvikling af kuglelejer til bilbranchen, hvorfra han havde fået inspiration til bilproduktion ligesom han så muligheder for at udvikle biler som på det tidspunkt hovedsagligt kom fra USA og England, der ville være egnet til brug i Sverige.

Gustav Larson arbejde som også havde arbejde hos SKF, havde også arbejdet med engelske Morris og dermed stiftet kendskab til den voksende motorindustri.

Den 25. juli 1924 beretter historien om at Asar Gabrielsson sidder på en café, og ind træder Gustav Larson som Asar genkender og inviterer til sit bord – og idéen om sammen, at bygge en svensk produceret bil er startet.

I 20’erne var den europæiske bilproduktion enten bestående af samlefabrikker af oversøiske bilmodeller eller europæiske biler bygget af oversøiske dele. Asar Gabrielsson og Gustav Larson ønskede at udvikle deres egne komponenter for at sikre kvaliteten og derefter bruge underleverandører til produktionen af deres dele.

Med den grundidé skulle de to driftige mænd bruge kapital til at starte den fælles virksomhed op. Asar Gabrielsson mente at det ville være lettere at skaffe investorer, hvis de havde en prototype at fremvise. Derfor fandt man en designer som kunne hjælpe med at tegne et karrosseri og gik i gang med at bygge prototypen. Både Asar og Gustav arbejde stadig og brugte derfor alt deres fritid på at bygge prototypen og den første bil fik kælenavnet ”Jakob” og senere modelbetegnelsen ÖV4. Jakob er også navnet på kalenderdagen 25. Juli i Sverige, som er den dag Asar og Gustav mødtes på en café i 1924.

Der blev bygget 9 prototyper mere og SKF valgte at indgå i bilproduktionen. SKF havde rettighederne til navnet Volvo og Asar Gabrielsson blev gjort til administrerende direktør for det nye selskab som blev stiftet. Volvo er i øvrigt latinsk og betyder ”Jeg ruller”.

Der var selvfølgelig også brug for et logo og valget  faldt på symbolet som i Sverige symboliserer Jern.

Produktionen blev startet op på en kuglelejefabrik lidt uden for Göteborg og i oktober 1926 startede man konverteringen fra kuglelejefabrik til bilproduktion og man annoncerede at man allerede i April 1927 ville starte bilproduktionen.

Volvo ÖV4


Produktionen startede med den åbne ÖV4 og der blev i starten produceret cirka 5 biler om ugen af de 60 medarbejdere på den nye Volvo fabrik. Sverige er et koldt land og der var hurtigt efterspørgsel efter en lukket version som kom i produktion under navne PV4.

Model PV4 blev ikke særlig varmt modtaget – mange syntes den var grim og forkert demissioneret og  Asar Gabrielsson & Gustav Larson sørgede hurtigt for en forbedret model. Skaden var dog sket og salget faldt hurtigt, og den nye bilfabrik var allerede under meget hårdt pres. Udfordringen var også at Volvo biler var meget dyre, fordi produktionen var dyr. Årsagen til det høje prisniveau var Volvo’s krav til underleverandørernes kvalitet. Kvalitet og eget design var netop Asar Gabrielsson og Gustav Larson’s grundidé til en svensk bilproduktion og ikke et punkt de ønskede at gå på kompromis med.

Gælden voksede og SKF var begyndt at tabe tålmodigheden. Den amerikanske bilfabrikant NASH viste interesse for at købe Volvo, men heldigvis fik Asar Gabrielsson overbevist SKF’s ledelse om at de kunne skabe overskud inden for 1 år og investerede ligeledes en støre privat formue i Volvo.

Det løfte formåede Asar Gabrielsson at indfri. I løbet af 1929 kom det sorte tal på bundlinjen – dog ikke med de nye biler det hele var startet med, men derimod med den lette lastbil man havde udviklet. Den voksende industrialisering, betød at behovet for biler var stigende og den svenske post bestilte 70 biler hos Volvo og det betød at flere fik øjnene op for Volvo og Volvo solgte biler til virksomheder der skulle bringe varer ud.

Imens de små lastbiler sørgede for smør på brødet, havde man modificeret en række ÖV4 med 6-cylinder motor og deltog i race med bilen, hvor bilen viste styrker. Volvo øjnede et nyt marked for taxier med en støre 6-cyl bil og bilen kom i produktion som en 7-sæders TAXI og en 5 sæders model til private købere – alt dette skete omkring årsskiftet 1928/1929.

Netop som det begyndte at gå lidt bedre for Volvo kom det amerikanske børskrak ”sorte torsdag” 24. oktober 1929 som gav rystelser i hele verdensøkonomien. Bilsalget begyndte at falde drastisk og konkurrencen blev meget hård.

Volvo havde allerede opbygget et ry for at være samlet godt og af høj kvalitet, men blev også kritiseret for at være kedeligt designet. Dog betød netop kvaliteten og det trods alt lille produktionsapparat, at Volvo kunne holde skinnet på næsen, og bilerne blev fortsat købt af f.eks. post og politi.

Volvo PV36 Carioca


I forsøget på at skabe biler som var mere smarte og appellerende til private købere, lod man sig inspirerer af Chrysler’s nye vidunder Chrysler Airflow i 1934.


Chrysler Airflow var banebrydende med aerodynamisk design, designet af Carl Breer og med teknologi som var banebrydende, f.eks. hydrauliske bremser. Inspirationen førte til udvikling af en ny Volvo model, som i marts 1935 stod færdig under navnet Volvo PV36 Carioca. Modellen var et frisk pust fra Volvo og en radikal anderledes bil. Bilen var opbygget med aerodynamisk karrosseri på selvbærende konstruktion og designet af Ivan Örnberg.

Bilen kom på markedet i 1935 (PV36 var for at symboliserer at man købte morgendagens bil - deraf 36), men bilen var dyr og man havde svært ved at sælge bilen midt i depressionen, og man forsøgte derfor at sænke prisen, men nogen storsælger blev bilen aldrig og produktionen stoppede i september 1938. Modellen viste dog Volvo’s evner til at skabe helt nye modeller, både på teknologiske og designmæssige front.

Selvom 30’erne var hårdere tider formåede Volvo at vokse og flere underleverandører blev opkøbt, heriblandt Penta motorfabrikken i Skövde.

I 1938 startede en anden tradition, uddannelse af Volvo ansatte med Volvo serviceprogram. Uddannelsen bestod af undervisning af mekanikere rundt i Sverige.

Fordi depressionen ikke viste tegn på at aftage og bilen stadig var et sjældent syn i Sverige, modsat andre lande, besluttede Volvo sig for at arbejde på den model som den mere almindelig mand havde råd til. Resultatet af denne udvikling blev Volvo PV51. Denne model blev introduceret i december 1936 og bilen skulle tage konkurrencen op imod Chevrolet, Ford og Opel, som alle havde lavet modeller til dette segment og modellen gav luft under vingerne for Volvo. PV51 havde næsten samme bagende som  Carioca men havde en anden front og var en billigere bil at producerer og havde mindre udstyr.

I 1939 startede Hitler 2. verdenskrig, og selvom Sverige meldte sig som neutral kunne man ikke være sikker på at Hitler ikke ville invaderer Sverige og produktionen af køretøjer til det svenske forsvar blev sat i gang. Volvo var hurtig til at omstille produktionen til 4x4 Volvo lastbiler. Da leverancen af olie ikke var muligt pga. krigen, blev der også hurtigt udviklet mulighed for at køre på gas som man havde som egen naturlig ressource.

Efter krigen startede man produktionen igen, især med produktion af lastbiler men også med PV60 som var en modificering af førkrigstidens PV51 udstyret med en 6-cyl motor. Dermed var man hurtigt i gang igen.

Volvo PV444


Volvo var også allerede efter krigen begyndt med udviklingen af en mere moderne og tidssvarende bil som kom på markedet allerede i 1947 og som i dag betegnes som en af Volvo’s milestene og måske vigtigste model i historien – PV444.

PV444 var en bil designet til den brede køberskarer, med fokus på et moderne design, plads til 4 personer og som kunne masseproduceres. Assar Gabrielsson og Gustav Larson var overbevist om bilen var Volvo’s fremtid og da bilen skulle præsenteres i Stokholm under en udstilling havde man arrangeret to tog, som transporterede alle Volvo’s medarbejder til Stokholm fra Gøteborg, for at overvære fremvisningen af den nye bil. Prisen var 4.800 SEK og hele 2.000 biler blev der solgt på udstillingen og Volvo var for første gang en gazelle.

Bilen var også med til at slå fast med syvtommer søm, at Volvo satsede på sikkerhed. PV444 var udstyret med lamineret forrude og 2 solskærme, men måske vigtigst af alt, blev bilen produceret med en kabine der var styrket for at modstå ulykker med forstærkninger omkring passagerkabinen og bilen blev crashtestet.

Så bilen var en succes, men der var et problem. For at kunne følge med efterspørgslen skulle man bruge stål og det var et problem at få efter krigen. Man havde altid købt stål i Europa, men enten var stålproduktionen bombet i stykker, eller lå nu i russisk territorium og USA havde rigeligt brug for deres eget stål. Produktionen gik i stå og i stedet for de 10.000 biler og lastbiler Volvo havde regnet med at bygge i 1946, byggede man kun 900 biler i 1946. Først i 1948 lykkedes det at få leveret stål i de mængder man skulle bruge hos Volvo og først i 1949 begyndte PV444 at trille af samlebåndet og endelig kunne man leverer de 2.000 solgte biler der var solgt 3 år forinden.

Og bilerne landet på et tørst sted, allerede inden produktionen kom i gang var der solgt 10.000 Volvo PV444 og med en planlagt kapacitet på 12.000 biler var der udsigt til succes for Volvo og ventetiden var helt op til 2 år for nye købere. Man udvidede i starten af 50’erne med salg i hele Skandinavien, men i efteråret 1955 fremviste man en PV444 ved Californien motorshow. Volvo brugte en masse energi på PR i USA i form af sponsorater, race og profilering med kendte ansigter og slog igennem i løbet af få år.

Frem til 1958 producerede og solgte man næste 200.000 Volvo PV444.

Succesen med PV444 gav blod på tanden, Volvo ville derfor bygge en sportsvogn. Motor og gearkasse blev taget fra PV444 og karrosseri lavet i glasfiber – navnet fik P1900 og kom på markedet i 1955. Bilen fra smuk, men pga. teknikken ikke særlig sportslig at køre i og salgstallet forblev på blot 67 biler.

Volvo Amazon


Volvo besluttede at der var behov for en ny sedan model til at fortsætte salgstrykket og udviklingen påbegyndte. Snart var den nye model klar til at gå i produktion, Volvo Amazon. Til at designe havde man hyret Jan Wilsgaard som udarbejdede en række designstudier, hvoraf det endelig design blev godkendt af Volvo’s ledelse. I 1956 kunne man således præsentere Volvo Amazon for 12.600 SEK med en 1,6ltr 60HK motor. Navnet Amazon blev i øvrigt kun brugt i norden, og bilen gik under model 121/122S/123GT i øvrige Europa, da Amazon allerede var anvendt af tysk knallertproducent.

Amazon var igen baseret på højt sikkerhedsniveau og bilen havde således bla. sikkerhedsseler både for og bag. Med et æg illustrerede man hvordan sikkerhedsselen virkede. Fra 1959 blev sikkerhedsselen standardudstyr

3-punkt selen kom i denne forbindelse på markedet og var patenteret af Volvo. Opfinderen af Sikkerhedsselen hed Nils Bohlin, hvilket han i øvrigt modtog flere fornemme priser for – i dag mener man hans opfindelse har reddet mere end 1mio. menneskeliv i trafikken.

Nils Bohlin var netop blevet ansat hos Volvo, da en af Volvo’s sælgere kørte galt. Sælgeren havde sele på, for det var allerede et stykke udstyr der fandtes i Volvo, men sælgeren gled ud af selen og blev slynget ud af sin bil under uheldet og Nils Bohlin besluttede sig for at tilføje endnu et bælte til selen for at holde passageren fast.

Selen blev sågar testet med en levende person, som ramte en mur med en g-påvirkning på hele 15.

Volvo fokuserede meget på sikkerhed, men det var ikke et vigtigt salgsargument i slutningen af 50’erne, hvor biler handlede meget om bilens design – ja i virkeligheden ønskede man ikke at snakke om ulykker. I 1971 hvor der var det højeste antal trafikdræbte. I Danmark døde hele 1.213 mennesker i Danmark i trafikken, imod 182 i 2014. Volvo fortsatte dog sit fokus på sikkerhed og udført mange test

I 1956 overtog Gunnar Engellau ledelsen af Volvo efter Assar Gabrielsson som i stedet indtrådte som bestyrelsesformand i Volvo. Gunnar Engellau ledede i øvrigt Volvo gennem Volvo’s største vækstperiode. Det var også under Gunnar Engellau’s ledelse at Volvo begyndte at dyrke motorsport mere og man begyndte nu også udviklingen af en ny sportsvogn, modellen vi i dag kender som P1800.

Produktionen hos Volvo var nu så høj som aldrig før, så man havde ikke kapacitet på sine egne fabrikker til at bygge P1800, og man begyndte at se sig om efter kapacitet i Europa og man endte med at lave en aftale med engelske Jensen, som byggede bilen på deres fabrik i England. Dog blev produktionen senere flyttet tilbage til Göteborg.

Volvo P1800


Skæbnen ville at et engelsk tv-selskab skulle til at indspille en spion triller tv-serie med Roger Moore som hovedrolle indehaver – det var serien The Saints (Dansk titel: Helgenen). Til serien skulle man bruge en sportsvogn og Jaguar ønskede at det var e-typen som blev brugt, men den kunne Jaguar ikke nå at være klar med inden serien skulle påbegynde indspilningen.

Roger Moore havde set Volvo P1800 i et magasin og syntes bilen var flot. Det engelske produktionsselskab kontaktede en Volvo forhandle i England som ikke helt forstod den kommercielle værdi, hvorfor produktionsselskabet betalte fuld pris for den første bil. Roger Moore var så glad for bilen, at han fortsatte med at køre P1800 efter indspilningen.

Som det ikke var nok, valgte den svenske kronprins Carl 16. Gustav at køre i Volvo P1800, som var hans første bil, som han fik i forbindelse med sin studentereksamen i 1966.

P1800 var en meget smuk bil, men ikke hurtig og blev i Sverige kendt som ”gammelmandsracer” men nåede imponerende salgstal i perioden 1961 – 1973 på 47.491 eksemplarer (P1800 & P1800ES).

Amazon trængte efterhånden til en afløser og den blev introduceret i 1966 med 140-serien, men selvom den skulle erstatte Amazon modellen, fortsatte Amazon i produktion helt frem til 1970, hvor den havde nået et produktionstal på hele 667.791 biler.

Volvo 144
Volvo 144


140-serien kom i en model 142 (2-dørs), 144 (4-dørs) og 145 (5-dørs stationcar). 140-serie bidrog til yderligere vækst hos Volvo og i sin produktionstid frem til 1974 blev der bygget 1.205.111 Volvo'er i 140-serien. Også Volvo 140-serien gennemgik test og udvikling inden for sikkerhed, og bilen var langt mere fremme end de fleste andre producenter og der blev udført såkaldte pæletest, crashtest fra siden af. I den sidste halvdel af tresserne kom der for alvor trafik på vejene og sikkerhed begyndte at betyde mere, hvilket hjalp Volvo.

USA var det første land der indførte sikkerhedskrav i bilerne og det gav store udfordringer for mange bilproducenter, men Volvo havde allerede den nødvendige sikkerhed, for at kunne sælge biler i USA. 144-modellen blev betegnet som den sikreste bil i verden og var konstrueret med en energi absorberende konstruktion i for og bagenden.

Volvo VESC


Volvo fortsatte udviklingen af sikkerhed og i 1972 byggede man prototypen VESC (Volvo Experimental Safety Car), som havde til formål at teste sikkerhedsudstyr og udvikle sikkerheden i Volvo biler. VESC forsøgsbilen var samtidigt forløberen for Volvo 240.

Blandt sikkerhedsudstyret som blev udviklet og testet i VESC var selestrammere, airbags både foran og bagved, hovedairbag, rat som blev trukket væk fra føreren ved kollision, forlygtevasker & visker, bagrude viske/vasker, stærkere karrosseri med indbygget kabineramme, stålbjælker i siden og taget, stødabsorberende konstruktion, motorophæng hvor motoren glider under bilen i kollision (i stedet for ind i kabinen), fodgænger ”venlige” forkofanger, antiblokerende bremser, en nakkestøtte som sprang op af sædet ved uheld, advarselslys når man åbnede sidedøren, en automatisk sikkerhedssele og cut-off system til brændstof ved ulykke. Desuden blev VESC brugt til udvikling af motorsystem som kunne begrænse emissionsværdierne således bilen kunne sælges i Amerika. Systemet er forløberen til EGR ventil og katalysatorsystem.

I 1974 introducerede man 240-serien. Serien bestod af 242 (2-dørs sedan), 244 (4-dørs sedan) og 245 (5-dørs stationcar). Volvo 240-serien er den Volvo model som blev produceret i flest år, produktion forløb fra 1974 til 1993. Bilen blev i sine forskellige varianter bygget i 2.686.055 eksemplarer og er dermed den mest solgte Volvo i historien.

Selvom Volvo 240-serien blev rost havde man det svært. I USA blev markedet påvirket af billige japanske biler som kørte langt på literen, samtidigt med at oliekrisen havde sat ind for alvor. Volvo var stærke og solide biler, men ikke særlig brændstoføkonomiske. Som det ikke var nok var inflationen høj pga. oliekrisen og økonomien stram, så efterspørgslen for biler faldt drastisk.

I 1977 kunne Volvo fejre sit 50-års jubilæum, men var nu i krise. Volvo havde en meget løntung bilproduktion og derfor svært ved at tilpasse sig den forhåndenværende krise og især det oversøiske marked var nu for alvor gået i stå og Volvos salg faldt med hele 75.000 biler om året. Der havde længe gået rygter om at Saab og Volvo skulle fusionerer og i maj 1977 beskæftigede Volvo og Saab rygtet, men fusionen blev dog aldrig til noget.

Volvo 66


I starten af 70’erne var Hollandske DAF under hårdt pres og i 1975 købte Volvo DAF personbiler. Det gav Volvo mulighed for at komme på markedet men en lille bil midt i oliekrisen. Den lille DAF 66 kom nu som en Volvo 66 som havde den meget specielle Variomatic gearkasse som er en remstyret automatgearkasse bestående af to koniske hjul forbundet med drivrem, og dermed i princippet trinløs. En sjov ting er at bilen kan bakke lige så hurtigt som den kan køre forlæns.

Efterfølgeren som var planlagt hos DAF, DAF 67, blev i stedet Volvo 343 (3-dørs) som kom på markedet i 1976. Volvo 340-serien holdt helt frem til 1991 hvor den undervejs i 1980 suppleret med en 345 (5-dørs) og fra 1986 i en 4-dørs version.

Man stod nu med udfordringen om man skulle fortsætte med at satse på 240-serien eller om man skulle påbegynde udviklingen af en ny model. Beslutningen blev at udvikle en ny model og 700-serien blev til.

Volvo 700-serien betragtes af mange i dag som modellen der redede Volvo. 700-serien kom i to linjer, 740 & 760. 760 var den luksuøse version som man startede med at præsenterer i 1982 og i 1984 kom en mere skrabet, men stadig luksuøs Volvo 740. Desuden kom en eksklusiv 780 Bertone designet Coupe i 1986, sidstnævnte dog kun frem til 1990, hvorimod 740 & 760 forblev i produktion frem til 1992, og 700-serien nåede at blive produceret i 1.430.000 eksemplarer.

Også i Volvo 700-serien var sikkerhed det store salgsargument og der blev brugt om muligt endnu mere energi på sikkerhed. Hvis en svensk Volvo kørte galt, sendte Volvo et undersøgelsesteam af sted for at undersøge skaderne og følgerne, for på den måde at udvikle bilernes sikkerhed på baggrund af faktiske uheld. Volvo’s teknikker samarbejde med myndighederne, politiet og lægelige forskere og alt information blev lagt ind i en database for at blive brugt til videre forskning i sikkerhed.

I 1988 introducerede Volvo bilen der skulle afløse 340-serien med modellen 440 og senere i 1989 460 modellen – begge biler som blev bygget på den Hollandske fabrik. 440 var en 5-dørs hatchback og 460 en 4-dørs sedan. I mellemtiden havde Volvo i 1985 fremvist den sporty Volvo 480 som kom i produktion i 1986 og holdte frem til 1995. I Danmark er Volvo 480 kendt som ”Prinsebilen”, da det var den første bil kronprins Frederik fik tilbage på sin 18-års fødselsdag.

Volvo 850


I 1991 introduceres Volvo sin 850-Serie, først med sedan modellen, senere i 1993 kom stationcar modellen til. 850-serien var forhjulstrukket og med 850-serien kom en endnu en nyhed på sikkerhed, SIPS (Side Impact Protection System). SIPS beskytter sine passagerer ved sidekollision og betegnelsen SIPS bruges stadig den dag i dag af Volvo, i udviklingen af beskyttelse ved sidekollision. Sidekollision har altid været udfordrende, fordi bilens passagerer kun sider få cm. fra siden af bilen og dermed ofte skades meget voldsommere end ved andre typer ulykker. Volvo 850-serien var en kæmpe satsning fra Volvo og man havde postet hele 16 milliarder svenske kroner i udviklingen af bilen.

SIPS består af stærkere ramme i siden på førerkabinen, forstærkninger i dørene, kraftigere b-stolpe og energiabsorberende zoner og siden 1992 har SIPS systemet været standard i alle Volvo modeller.

I 1991 tager Volvo 900-serien over efter 740/760 og fra 1991-1998 er det topmodellen i Volvo sortimentet med 940 (4-dørs sedan) og 945 (5-sørs stationcar). Desuden kom en mere luksuriøs og kraftigere motoriseret 960 (4-dørs sedan)

I 1993 stopper en mangeårig æra, administrerende direktør for Volvo siden 1971 Per G. Gyllenhammer må fratræde sin stilling efter en fejlslagen fusion med Renault. Per G. Gyllehammer havde lagt mange kræfter i at indgå en kooperation med Renault for at sikre Volvo’s fremtid, men da Volvos aktionærer bestod af mange private svensker var der ikke opbakning til fusionen og Per G. Gyllenhammer måtte fratræde sin stilling.

2008 Volvo S40


1995 kom ny designlinje fra Volvo med modellen S40 som blev bygget på fabrikken i Holland og modellen erstattede 440/460 modellerne. Modellen blev både udviklet og bygget sammen med Mitsubishi, som tilbød (med deres egne motorer) modellen under navnet Carisma. Sidst på året i 1995 præsenterede man modellen som stationcar under betegnelse V40 – og denne model kom kun som Volvo. Disse modeller var i produktion frem til 2004. I 2003 erstattes serien af en helt ny S40 som var udviklet af Volvo selv på en Ford platform (samme som Ford Focus og Mazda 3) – og stationcaren fik navnet V50 – disse modeller blev produceret i perioden 2004-2012.

S80 er den nye store model som erstatter Volvo S90 og produceres i perioden 1998-2006  og er den første nye Volvo model på Volvo’s nye platform P2. I 2006 erstattes modellen af anden generation, nu bygget på Ford’s platform EUCD.

I mellemtiden i 1999 tager det en helt ny retning for Volvo, da Ford Motor Company overtager Volvo personbiler. Ford har en positiv indflydelse på salgstallene hos Volvo og Ford tæller på dette tidspunkt også Jaguar, Aston Martin og Land Rover og Volvo udvikler en række modeller – især XC90 rykker meget. Ford havde dog store problemer og solgte ud af forretningerne og i 2007 svirede rygter om at BMW ønskede at købe Volvo, men først i 2009 bliver det offentliggjort at Ford ønsker at frasælge Volvo. Der melder sig en række interesseret, men det ender med at køberen bliver den kinesiske bilproducent Zhejiang Geely Holding Group der afslutter handlen 2. august 2010.

Mange frygter at man blot ønsker at flytte Volvo aktiviteterne til Kina og har købt Volvo for at få produkterne og værktøjerne, men det kinesiske selskab fortsætter den svenske produktion og udvikling og blander ikke Volvo sammen med andre aktiviteter. Prisen for Volvo personbiler var i øvrigt 1,8mio dollars.

2012 kommer Volvo med deres helt nye Volvo V40 som en en kombineret hatchback/stationscar. Denne model produceres også på fabrikken i Holland. Modellerne tæller på dette tidspunkt også V70, (afløser for 850), succesfulde XC60, XC70, XC90, S80, S60/V60 og C30 (afløser for 480).

Zhejiang Geely Holding Group investerer kraftigt i Volvo cars og i 2014 præsenteres Volvo XC90 som Volvo’s nyeste flagskib på helt ny skalerbar platform og man meddeler at en række nye modeller er på vej og at XC90 i 2020 vil være Volvo’s ældste model.

2012 Volvo V40


Man fremsætter samtidigt visionen om at intet menneske må dø eller komme dødeligt til skade i en Volvo efter 2020 og dermed er målet om at bygge sikre biler forsat spræl levende. I 2014 annoncerer koncernen at man investerer hele 75 milliarder svenske kroner i udvikling af nye modeller og teknologier, samt opførelse af en række nye fabrikker i USA og Kina.

Gennem den noget hårde svingende tid for Volvo personbiler, har Volvo’s tungere del (lastbil, bus og entreprenørmaskiner) klaret sig godt. I 1988 overtog Volvo engelske Leyland’s bus division, man køber i 1998 det mexicanske busselskab MASA og i 1998 også det nordamerikanske busselskab Nova og endnu samme år køber man 10% af tyske Deutz og påbegynder en fælles motorproduktion. I 2000 købes amerikanske Mack trucks og Renault Trucks og sidst i 2015 andel af kinesiske Dongfeng Commercial Trucks.

Volvo Amazon Herregårdsvogn P220


Volvo har givet bilindustrien både teknologi og udtryk gennem sin tid. Herregårdsvogn er et af dem. På biludstillingen i Stokholm i 1962 havde Volvo medbragt en nyhed, en stationcar udgave af Volvo Amazon – modellen kalder Volvo for Herregårdsvogn. I modellen var der lagt vægt på at bilen skulle være praktisk, stærk og sikker og have meget plads og betegnelsen Herregårdsvogn følger Volvo stationcar helt op i nutiden.

Lambdasonden er en anden opfindelse som kommer fra Volvos udvikling i 70’erne for at kunne sælge biler på det restriktionsfyldte marked Californien. Systemet med katalysator og lambdasonde begrænser udledningen af sundhedsfarlige partikler og gifte med op til 90% og er således en af de største opfindelser i bilindustrien, når det gælder om mindskning af udledningen af giftige stoffer.

Foto Model Periode
ÔV4 1927-1929
  PV651 1929-1934
  PV671 1930-1932
PV36 1935-1938
  PV51 1936-1945
  PV800 1938-1947
  PV60 1946-1950
PV444 1944-1957
Duett 1953-1969
P1900 1954-1956
Amazon 1956-1970
P1800 1961-1973
140-Serien 1966-1974
164 1968-1975
240-Serien 1974-1993
  260-Serien 1974-1985
66 1975-1980
340/360 1976-1991
440/460 1988-1996
480 1986-1995
740/760 1982-1992
780 1985-1990
850 1991-1997
940/944/945 1991-1998
  960 1990-1998
S40/V40 1995-2004
S40/V40 2004-2012
S90/V90 1990-1998
  S70/V70 1997-2000
  V70 2000-2007
  V70 2007>
  V70XC 1998>
S80 2006>
  S60 2000-2009
  S60/V60 2010>
  S40/V50 1995-2004
  C30 2006-2013
C70 1996-2005
  XC60 2008>
  V40 2012>
XC90 2002-2014


Kilder:

Wikipedia.org
Rådet for sikker trafik
Volvo Media
Volvo240.dk


 

© Bilhistorie.dk
webmaster@bilhistorie.dk